Han havde spildt hele sit liv. Den slags mennesker var elskelige for dem af os som kun havde spildt et par år.
11 små noveller. Alle novellerne har samme fortæller, hovedkarakteren Båtnakke, på engelsk Fuckhead, der lyder lidt bedre end Båtnakke. Stederne går også igen i novellerne, blandt andet et lille værtshus i Iowa.
Båtnakke og vennerne, hvis man kan kalde hans bekendtskaber for venner, er stofmisbrugere og lever af og med småkriminalitet og mord. Og hvor rigtigt mange romaner skaber rammen for en slags udviklingsrejse, så er der her absolut ingen udvikling men derimod en stilstand i en underverden der er fremmed for de fleste af os. På den måde kan man finde paralleller til TV-serien The Wire der også portrætterer en verden, vi nødigt anerkender tilstedeværelsen af.
Båtnakke vakler rundt mellem herointåger og klarsyn. På et tidspunkt går han og en af vennerne ind i nogle forladte huse for at hente, hvad der gemmer sig af kobberledninger i væggene, så de kan tjene lidt på det: 28 dollars til hver.
En anden novelle, Fæller, handler om hans forelskelse i Michelle, der er kvinde, forræder, morder. Hun bliver gravid, men de vælger abort. Forholdet til Michelle er kaotisk, og på et tidspunkt skyder hun på ham med en revolver – uden at ramme. Siden går hun fra ham. For at få sin nye kærestes opmærksomhed, tager hun en overdosis og skriver en seddel, som kæresten forventes at finde, hvorefter han skal redde hende. Desværre er han så fuld, at han blot falder i søvn med sedlen på sin hovedpude.
Der er flere kærester og venner. En af dem kommer til at skyde en mand, og de beslutter at køre ham på sygehuset, men han dør under turen til hospitalet, og det er lidt sådan livet er for Båtnakke. alt hvad han rører ved bliver til død og forfald. Det er tragedie og syret humor fra yderkanten af samfundet.
Fortællingerne er skrevet i 1992 og filmatiseret som spillefilm i 1999.
Jesus’ søn
Fortællinger
Denis Johnson
Oversat af Svend Ranild
180 sider
Forlaget THP
Udgivet: 13.02.2020
Birte Strandby
