Hvis Gud var en mand, ville jeg ikke leve længere.

Hermine er mor til to, relativt godt gift og skribent på et dameblad, hvis næste nummer forventes at udkomme med ‘en ode til manden’. Måske er det det, der udløser Hermines desparate udfald mod egen tilværelse. Hun ligger noget over aldersgrænsen for det almindelige teenageoprør, og ifølge hende selv – Hermine er jeg-fortæller – skyldes oprørstrangen mange års mental indespærring. Det kan man godt undre sig over, for tilsyneladende er hendes tilværelse selvvalgt, og at hverken børn eller mand rydder op efter sig selv, kan hun næppe være helt uden indflydelse på.

Men altså, efter at have arrangeret et surprise party for sin ægtefælle, der ikke når hjem på grund af arbejde, beslutter Hermine, at det skal være slut. Ikke bare med den stadige eftergivenhed i familie og på job, men helt slut. Hun vil bruge en uge på at dyrke de syv dødssynder, hvorefter hun vil begå selvmord.

Hun begynder med at installere sig på et hotel til 10.000 kr. for en overnatning. Herefter kaster hun sig ud i oplevelser, der er mere kontroversielle end egentligt berigende. Hun møder for eksempel sin chef i en swingerclub med plads til helt særlige tilbøjeligheder. Hun bliver også mere modig og når at opleve en nat i detentionen – mest fordi politiet mener, at hun må være fuld, når hun kan opføre sig, som hun gør. Samtidigt forstyrres hun i sit forehavende af sin datters klasselærer, der ringer uafladeligt, fordi datteren udfordrer med sine egne frihedskrav. Et andet af Hermines projekter er at opsøge en ungdomskæreste der skal stilles til ansvar. Det bliver et mindeværdigt besøg ikke mindst for hans nuværende kone.

Romanens ide er på mange måder spændende og pirrende for nysgerrigheden, og nogle af Hermines opgør er virkeligt overraskende. For eksempel erobrer hun på et tidspunkt mikrofonen i et indkøbscenter og får fortalt kunderne, at der ikke er nogen fremtid i forbrug. Men i længden kommer der en del lommefilosoferen ind over, uden at det fører til hverken afklaring eller opklaring af essensen. Vi forstår, at Hermine føler sig fanget af hamsterhjul med dertilhørende familie og af mandschauvinistiske strukturer i samfundet, men hvad der forhindrer hende i at ændre på tingene, uden at der skal bruges drastiske midler, er ikke helt klart.

Der er mange underholdende overraskelser og utilregneligheder, og basalt føler man vel med Hermine, omend hendes ungdomsoprør er et par årtier for sent på den.

Jeg er Gud

Malin Karim

Oversat af Peter Carstens

286 sider

Memoris

Udgivet: 09.05.2023

Birte Strandby