En fest til 17 millioner kroner for verdens ledere var angiveligt det der placerede shahen af Iran med kurs mod udgangen. Ikke hans fraternisering med USA, ikke den tiltagende sekularisering eller den parallelle statsøkonomi der først og fremmest støttede shahen selv var udslagsgivende, omend alle tiltagene, især shahens ønske om at være den vestlige verdens bastion mod kommunismen, var med til at berede vejen for revolutionen i Iran.
Set fra Vesten havde shahen flere gode initiativer: stemmeret til kvinder, uddeling af gratis mad til trængende mødre, læsedygtighedskorps og sundhedsklinikker. Initiativer der fik børnedødeligheden til at gå ned og middelklassen til at vokse. Samtidigt plejede shahen også diktatoriske tilbøjeligheder, og det hemmelige politi, SAVAK, voksede og fik hjælp til træningen af CIA og Mossad. SAVAK intimiderede politiske aktivister, udøvede censur mod pressen og straffede politiske afvigere. Iran tjente stort på olie, og blev slået tilbage under krisen i 1977. Iran synes at være et skoleeksempel på, at oliemagt og demokrati ikke går i spand sammen. (Norge er undtagelsen der bekræfter reglen).
Under alle omstændigheder ser det ud til, at shahen selv kommer til at bane vejen for ayatollah Khomeini og præstestyret. Kohmeini bliver sendt af vejen i første omgang, men han vender tilbage kort tid efter, at shahen har besluttet sig for at forlade Iran – og arbejder for indførelsen af en islamisk stat, hvilket 98% af de iranske vælgere går ind for.
Som det er nu, er Iran splittet mellem fascinationen af Vesten og hadet til de vestlige stormagter, mellem præsteskabet og det kulturelle frisind.
Rasmus Chr. Elling fortæller fængende og med stor indsigt om Irans historie begyndende med profeten Muhammed og landets geografi, for til slut at placere læseren med fint overblik over religionens og traditionens betydning for Irans udvikling.
Irans moderne historie
Rasmus Chr. Elling
350 sider
Gyldendal
Udgivet: 2019
Birte Strandby
