Stærk historie om en sej dame
Den barske, selvbiografiske beretning om, hvordan Leymah voksede op i Liberia og senere blev leder af den kvindebevægelse, der var med til at vælte despoten Charles Taylor. Leymah Gbowee modtog Nobels Fredspris i 2011.
Historien begynder, da Gbowee er teenager. Hun og hendes søstre klarer sig godt i skolen, og der er udsigt til universitetet, da Charles Taylor og hans soldater, National Patriotic Front of Liberia invaderer landet. Gbowee og hendes familie må flygte, og mange bliver dræbt. I flere år veksler tilstanden i Liberia mellem krigshandlinger og forsøg på genetablering af et civilsamfund, og Gbowee tegner et skræmmende uhyggeligt billede af levevilkårene, samtidigt med at hun afviser at lade sig betragte som offer. Gennem hele bogen nævnes mange gange det stærke familiesammenhold og en betagende solidaritet mellem mennesker, der har meget få ressourcer.
Gbowee får tidligt børn men forholdet til deres far er ødelæggende, og hun ender med at stå alene med fire små børn. Det lykkes hende at blive uddannet socialarbejder og hun bruger i den forbindelse to på på traumebehandlingsprojekt for børnesoldater – Charles Taylor var en af de første til at bruge børnesoldater, børn helt ned til 12 år, der blev holdt høje af alkohol og stoffer.
Senere bliver hun koordinator og talskvinde for den liberianske afdeling af Women in Peacebuilding Network, og hun grundlægger Women in Peace and Security Network, der med en storstilet og langvarig Ghandi-inspireret strejke er med til at skabe fred og senere få valgt Ellen Sirleaf som den første kvindelige præsident for Liberia og i Afrika.
Leymah Gbowee
Fortalt til Carol Mithers
Oversat af Lars Rosenkvist
248 sider
Gads Forlag
Udgivet: 23.04.2012
