Hvis man nu troede, at man var færdig med kønskampen, så kan man godt tro om igen. Det kan man tydeligt læse i dette lille, interessante indslag i ligestillingsdebatten. Og man kan også læse det i Henrik Marstals Breve fra en kønsforræder, ligesom antydninger om landets sande tilstand kan findes i På lige fod, Tjenestepigerne og Fik kvinderne ret?

I 30 spørgsmål søger forfatteren at indramme de steder, hvor ligestillingen er lidt ulden, hvor vi i stort omfang hyklerisk har accepteret en ulighed, fordi den var for fast indlejret, til at man kunne overskue at slås med den. Der er mange ord i ’håndbogen’, og der kommer i perioder en propagandistisk slagfærdighed over retorikken. Ikke desto mindre er udgangspunktet reelt nok, og det er meget forsonende, at Holm begynder med et citat fra Thit Jensen, der trods sin store indsats for ligeberettigelsen findes så sjældent i de værker, der burde indlede med at takke hende.

Efter citatet fra Thit Jensen, kvindernes krigeriske og cigarrygende skytsengel, følger historien om debatten om kvinders adgang til stemmeret og valgbarhed for mere end 100 år siden, og til de – i vore nutidige øjne – besynderlige kommentarer om kvinders uegnethed til politisk arbejde, der ledsagede de første mange lovforslag om valgret til kvinder.

Fakta er, at 93% af bestyrelsesposter i danske virksomheder besættes af mænd. Til gengæld tager danske kvinder 92% af barselsorloven, og 96% af de indsatte i danske fængsler er mænd. Det kan for en del føres direkte tilbage til børneopdragelsen, hvor som Holm skriver selv meget ligestillingsbevidste pædagoger behandler drenge og piger forskelligt, således at det aktive udadvendte hos drenge, og det stilfærdige, sociale hos piger stimuleres. En undersøgelse bekræfter i øvrigt, at en del – angiveligt maskuline – træk er fælles for virksomhedsledere og ungdomskriminelle.

Nu kan man diskutere, hvornår de pågældende tal angiver et problem, men som Holm – og i øvrigt også en del internationale sociologer – skriver, så er ligestilling en farbar vej mod udryddelse af fattigdom og indførelse af mere demokrati i verden.

Holm konkluderer undervejs, at forskellene i eksempelvis faglige repræsentationer har grundlag i mænds og kvinders forskellige liv gennem årtusinder fremfor i biologisk baggrund.
Hvad angår kvinders underrepræsentation i virksomhedsbestyrelser kan en del af årsagen være, at bestyrelsesrekruttering ofte hænger sammen med netværk, og at personer i netværk henvender sig til nogen, der ligner dem selv. Som det påpeges: Bestyrelsesposter opslås ikke. Desuden har vi alle en lille buket fordomme med os, når vi skal foretage valg. Det er dokumenteret af en efterhånden mange gange omtalt undersøgelse* om ansættelse af nye orkestermedlemmer i USA. Undersøgelsen omfatter 7.000 ansøgere i perioden 1950 – 2000. I 1970 gik man over til optagelsesprøver, og da steg antallet af kvindelige orkestermedlemmer drastisk. Senere gik man over til prøver bag et forhæng, så bedømmelseskomiteen ikke kunne se ansøgeren, hvorefter antallet af kvindelige orkestermedlemmer steg med 50 %.

Gretelise Holm har fundet mængder af steder hvor ligestillingen halter slemt, og her såvel som i Holms krimier sker formidlingen i rapt, usminket sprog, som kan nydes både der hvor man er uenig og der hvor man er klar til at melde sig under fanerne sammen med forfatterinden.

*’Orkesterundersøgelsen’ er oftest forkert citeret, og beviser ikke noget om, at andelen af kvindelige orkestermedlemmer vokser, efter at man har indført blinde prøver. Senest omtalt i Pseudoforskning af Torsten Skov.

Håndbog for feminister – 30 spørgsmål og svar om køn og ligestilling

Gretelise Holm

204 sider

Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 2015