I sin helhed er bogen en god inspirationsbog med mange konkrete forslag, der kan medtages i institutionens hverdag.Ligeledes giver forfatterne mange kvalificerede bud på litteratur til videre læsning for den interesserede læser.
Pia Thomsen giver en kort introduktion til forskellige måder at anskue sprogudviklingen på. Meget overskueligt gives der et indblik i den sproglige udvikling fra fødsel til skolealder. Den teoretiske viden suppleres fint med konkrete eksempler, som pirrer til læserens egne erfaringer.
Niels Jægerum sætter fokus på fælleskabets betydning for den sproglige udvikling. I dette kapitel er synliggøres det, hvordan den voksne ved at være opmærksom på barnets udspil, kan udfordre barnets nysgerighed og dermed give næring til tilegnelse af ny viden.
Anna Marie Holm binder i sit afsnit sprog og kreative aktiviteter sammen. Hendes hovedpointe er, at når voksne giver tid, plads og hjælp til børns sanselige oplevelser vil børnene opleve noget andet og ”mere” end i hverdagens normale rammer.
Anne Linder formår i sit kapitel at give børneperspektivet på Glædens pædagogik (….forlag,?). Efter min mening er dette kapitel en af de mest konkrete og præcise beskrivelser af, hvad det betyder for børn at blive mødt med anerkendelse og glæde.
Anne Petersen beskriver hvordan fortællinger i ord og billeder kan være inspiration til en hverdag fyldt med sprog.
Jette Løntoft har fokus på, hvordan der kan ydes sproglig støtte til børn med særlige behov, hvad enten det drejer sig om børn fra sprogligt svage hjem eller tosprogede børn. Hun kommer med forslag til aktiviteter, hvor også sprogsvage børn opfordres til at bruge sproget i samspil med kammerater og voksne.
Lotte Salling selv bidrager selv med et kapitel om hvordan bevægelse og sprog går hånd i hånd. Der gives et forslag til, hvordan der uden særlige krav til plads eller redskaber kan laves en ”aktiv sproguge”.
Helle Grangaard fortæller, hvordan man inspireret af pædagogikken fra Reggio Emilia og Pistoia kan indrette sig således at børnenes nysgerrighed, opfindsomhed og sproglige udvikling støttes.
Bogens afsluttende kapitel er skrevet af Kjeld Kjertmann, der argumenterer for skriftsproget som en integreret del af hverdagen. Ved at gøre børnene opmærksomme på det skrevne sprog i hverdagen og benytte aktiviteter som navnejagt, ordkort, medlæsning og et børnebibliotek gives børnene en naturlig indgang til at bruge sproget på skrift.
Samlet set sætter bogen fokus på sprog fra forskellige vinkler på forholdsvis få sider (125 sider), men dog uden at der gives en dybere forståelse. Dermed er bogens længde både dens styrke og svaghed. Ønsker man et samlet billede af hvordan man i en pædagogisk hverdag kan støtte børns sproglige udvikling ved at lave justeringer på hverdagens mange elementer, er bogen helstøbt. Bogen kan i sin helhed eller som enkeltstående kapitler bruges som inspiration til pædagogiske diskussioner på personalemøder og pædagogiske dage.
