Hvordan soldaten reparerer grammofonen er et betagende brag af en debutroman. Sasa Stanisic roman om Krigen i Bosnien set gennem et barns øjne er et lille mesterstykke. Romanens hovedperson, Aleksandar, har meget tilfælles med forfatteren. Begge er født i Visegrad og her en serbisk far og en bosnisk mor, og begge er de flygtet fra krigen i Bosnien – Sasa Stanisic da han var fjorten.

Vi møder Aleksandar, da hans elskede bedstefar dør. Bedstefarens sidste ord til Aleksandar: ’Forestil dig verden bedre end den er’, lever han op til bogen igennem. Ved begravelsen og efter ser vi både familien og den lille by gennem de intenst iagttagende barneøjne, der stadig opfatter omverden med en slags magisk realisme. Vi oplever den idylliske lille verden, der fredeligt hviler i sig selv ved floden Drinas bredder, gennem en række små anekdotiske fortællinger. De enkelte udbrud af fanatisk nationalisme, som Aleksandar oplever, virker mere bizarre og komiske end farlige.

Men idyllen forvandles til inferno af krig, granater og morderiske militsbanders jagt på både fjendtlige og civile. Aleksandar oplever de første bombardementer af Visegrad, flygtningesttrømmene og militssoldaternes ondskabsfulde, blodige huseren, inden familien flygter til Tyskland.

Bogen er simpelthen fremragende skrevet. Den anekdotiske form og de mange tilbageblik giver et intenst indtryk af, hvor kaotisk verden må blive for et barn (eller voksen), der pludselig befinder sig i en nådesløs krigszone. Hen ad vejen bliver teksten mere og mere fragmentarisk. Den splintrede verden følger med til Tyskland. Tryghed og sikkerhed er blevet en mangelvare. Selv med skolegang og uddannelse i Tyskland følger usikkerheden med. Drengens mange kaleidoskopiske indtryk fra krigen er selv som voksen svære at fortolke og bearbejde, og savnet af en hjemby, der ikke længere eksisterer i sin oprindelige form og med sine oprindelige indbyggere, er svært at kapere. Og her femten år efter krigen leder folk stadig efter forsvundne familiemedlemmer og venner eller bare efter vished om deres skæbner.

Det er en fantastisk bog om et af de sorteste kapitler i det nye Europa. Aleksandar kalder flygtningene fra krigens grusomheder for beskytlinge. Det kunne fruerne Kærsgård og Jespersen lære noget af.

Forfatter: Sasa Stanisic
Oversættelse: Annette Petersen
304 sider

Forlag: Gyldendal

Jan Vandall/bogvægten.dk