Francis Urquhart er netop blevet valgt til premiereminister. Kampen om magten var hård og Urquhart er fast besluttet på at holde fast i den for enhver pris. Og det koster fra dag et: Urquhart har under valgkampen haft et tæt samarbejde med vennen Landless, der ejer 30 % af de engelske medier, men da premiereministeren for ikke at miste anseelse overfor sine vælgere undlader at give Landless den aftalte pris for støtten – adgang til dominans inden for medieverdenen – bliver Landless en fjende. Og han er ikke den eneste, for det lykkes også Urquhart at komme i modsætningsforhold til den engelske konge. Til gengæld bliver han rigtigt gode venner med meningsmålingsanalytikeren Sally, der er ung, smuk og en dygtig manipulator, om end ikke romanens dygtigste.
Første del af House of Cards blev indspillet i 1990 i England med Ian Richardson som den kyniske Urquhart, og i 2013 i USA med Kevin Spacey i samme rolle. Fælles for de to meget forskellige serier – magtspillet har forskellige komponenter i England og USA – er, at faktisk begge film er blevet bedre end romanen.
Romanens politiske intriger og Urquharts meget konkrete måde at tackle forhindringer på er en del af fascinationen, men både Richardson og Spacey får vellykket Urquhart til fremstå som en rådden karakter ledsaget af en raffineret stil, som bogens hovedperson ikke har, ligesom bogens sprog på sine steder bliver overforklarende og lidt tungt, som når det gammeldags ’kerede sig’ trækkes frem for at erstatte bekymre. Ligeledes besidder romanens personer ikke de mange nuancer, som Richardson og Spacey så smukt flasher for seerne.
House of Cards – at spille kongen
Michael Dobbs
Oversat af Line Miller
333 sider
Gyldendal
Udgivet: 31.01.2014
Birte Strandby
