Vega bor alene med sin let forvirrede mor. Vega skal til fastelavn, men hun har ikke noget fastelavnskostume. Sidste år var hun til fastelavnsfest, lige efter at hendes far var flyttet. Han havde ikke tid til at hjælpe hende med kostumet, så hun havde farvet sin næse rød som en klovns. Det var der ikke så meget udklædning i, og de andre børn kunne ikke se, hvad hun forestillede og gjorde nar ad hende.
Det var ubehageligt, og hvad gør hun nu?
Nedenunder Vega og hendes mor bor Else, der har været linedanserinde, men nu sidder i kørestol. Hun har en fugledragt i mange farver. Den har tilhørt dværgen Alfonso, der også arbejdede i det cirkus, hvor Else var linedanserinde, og den passer præcist til Vega.
Med en fugledragt er man ikke bare flot klædt ud. Man kan også flyve en tur eller flere foran alle de andre børn, og måske lære nogen af dem at flyve. Sej slutning på sej historie.
En god ting er, at der her ikke fokuseres på mobningen, men på kunsten at sætte sig ud over drillerierne, og at Vegas sociale succes kommer fra hende selv, selvom hun både er genert og lidt bange for, at de andre børn skal grine ad hende. Som i eventyrene er der tale om magi, og fortællingen er også lidt eventyrlig.
En anden god ting ved bogen er illustrationerne, der både omfatter flerdimensionnelle billeder og en lille tegneserie. I øvrigt kan stregen godt lede tanken hen på mumitroldene.
Farverig billedbog med mange gode detaljer og eventyrenes psykisk helsebringende virkning.
Fuglepigen Vega
Forfatter: Kristina Stoltz
Illustreret af Nana Torp
80 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 16.02.2009
Birte Strandby
