Kan man skrive en graphic novel uden graphic?
Francys Evangelium er en fantasifuld roman om mafiakrig i Stockholm og om familieoverhovedet Francy der kører sin forretning: Stoffer, prostitution, casino med hård hånd og utrolig megen vold. ’Skyd dem hver en kugle for panden, så er problemet løst.’
Romanen ligner mest en farce eller en parodi på en mellemting mellem Godfather og Lynda la Plantes ’Bella Mafia’, der udmærker sig ved, at alle familiens ’tunge drenge’ er kvinder. Francy selv er en slags ’Kill-Bill-wannabe’, blot endnu mere afstumpet og dårligere begavet.
Handlingen er enkel og overskuelig: Francys imperium er truet – af en anden mafialeder, og hendes familieliv er truet, fordi Francy er tilbøjelig til at sætte arbejdet før hensyn til mand og børn. Mafiakrigen tager til, Francys medarbejdere myrdes og skamferes, og Francy selv bliver kidnappet, hvorefter hun overvejer, om der er noget hun med fordel kan ændre i sit liv.
Sporadisk lommefilosofi – som når Francy bekymrer sig om sin søn og hans sorg, blandes med mange klamme situationer, som når hun og hendes højre hånd, Lille Marie, klipper fingrene af en fyr for at få ham til at fortælle, hvem hans chef er. De mange volds- og torturscener i mixet mellem humor og bekymret selvransagelse skaber billeder på nethinden der henleder tanken på stilen i Tom-&-Jerry-film.
Der er flere komiske scener, som når den ene skygge følger efter den anden følger efter den tredje, eller når Francy under en tortur forlader rummet, fordi hun ikke kan tåle at se blod – eller når hun på en post-it skriver: ’Banke Eliasson sønder og sammen’. Det er vanskeligt at forestille sig, at Marlon Brando i Godfathers skikkelse skulle have skrevet lignende notater til sig selv, og det lykkes heller ikke helt at få en flydende roman ud af koblingen mellem lavkomik og ultravold.
Amanda Lind
Oversat af Lene Gulløv
456 sider
Aronsen
Udgivet: 24.08.2012
