Det første bind af Anders Fogh Rasmussens tobinds-selvbiografi handler om barndom, ungdom og familie, eller som forfatteren selv skriver – om de forhold der har dannet ham som menneske.

Det handler om forældrenes gård i Hvidding, hvor den stod på hårdt arbejde efter skole for de tre brødre, for bedriften var afhængig af, at alle deltog i det daglige arbejde. Siden handler det om tiden på Viborg Katedralskole, posterne i Venstres Ungdom og studierne på Aarhus Universitet.

Biografien er krydret med jævnlige anekdoter. Rektor på Viborg Katedralskole havde følgende afskedsreplik efter Foghs studentereksamen: – Anders, sagde han, du skal blive konservativ. Venstre vil langsomt dø.

Der er også beskrivelser af de politiske bevægelser i Viborg og omegn: Venstres Ungdom i Viborg holdt generalforsamling. Fogh Rasmussen stillede op til bestyrelsen, men kan ikke have været kendt dengang, for på stemmesedlerne stod der: … ham i den røde trøje nede for bordenden. Til gengæld fik han en tillidspost ved sin indtræden, ‘Første fanebærersuppleant’ – fordi han var den næsthøjeste i bestyrelsen.

Fogh Rasmussen fremstiller sig selv som lidt af en spejderdreng, der lever med hårdt arbejde og faste principper. Det er dog underholdende, at han opfinder et særligt spil om politik, som han spiller med sine yngre brødre. Fogh Rasmussen var altid statsministeren – og nationalbankdirektør, når det var relevant. Blev det for meget med statsministeren eller renterne, udvandrede brødrene, der i spillet var frie bønder, fra stuen.

Om faren fortæller Fogh Rasmussen, at han havde fundet det ydmygende at være husmand, og det havde været motivation til, at han nu var gårdejer. Siden kom han i kommunalbestyrelsen, og han var som god venstremand også med i bestyrelsen for et andelsmejeri. 

I lighed med Bertel Haarder i Haarders selvbiografi ‘Op mod strømmen‘ har Fogh mange rosende ord om Grundtvig, højskolerne og andelsbevægelsen. Ligeledes går han ind for personlig ejendomsret til arbejdspladsen, men absolut ikke for Socialdemokratiets forslag om ØD, der angiveligt ville give for meget magt til fagforeningerne. Har vi mon set meget til medarbejdereje i dagens danske virksomheder?

Fogh Rasmussen bruger mange ord på at fortælle om egne kvaliteter, men det meste i neutral og kølig stil, og biografien får derved alle selvbiografiens hyppige tilbøjeligheder til at fortælle med mange detaljer – af divergerende interesse for udenforstående læsere. 

Så er det sjovere at høre om, at forfatteren læste Morten Korch som barn og økonomifilosofferne som ung studerende. Men der følger også lidt historieundervisning med – om Danmarks samarbejdspolitik under 2. verdenskrig, om Marshall-hjælp og om Friedman og det frie marked. Interessant læsning men eksisterer det frie marked helt uden statslig indgriben, og ville det ikke bare resultere i monopoler?

Forhåbentligt kommer der mere om Venstres politik i det andet bind.

At træde i karakter

Anders Fogh Rasmussen

396 sider

Gyldendal

Udgivet: 11.05.2022

Birte Strandby