Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004 (2006)

I 1956 hentede man den første flygtning fra Ungarn, en ung mand, der havde udvist aktivisttilbøjeligheder. Han fik en enestående modtagelse, og efterfølgende sendte man et særtog til Wien for at afhente yderligere 1.000 flygtninge i forbindelsen med opstanden i Ungarn. I første omgang var der kun 50, der steg om bord, indtil det over højttaleren blev annonceret, at det fra Danmark var muligt at nå andre oversøiske destinationer. Så fandt mere end 900 vej til toget, og blev modtaget med flag og hornorkster ved den sønderjyske grænse.

Sidenhen har vi modtaget flygtninge fra Polen, Vietnam, Iran og en del andre lande.

Myten om horder af flygtninge, der nøje udpeger sig Danmark med henblik på at få sugerøret i kassen er velkendt og et totalt vildskud. Danmark er ikke så tiltrækkende, at flygtninge søger landet, og de fleste flygtninge har en forventning om at komme videre eller vende tilbage til hjemlandet.

Uddrag af FNs konventionen (1951) er formuleret med 2. Verdenskrig i den kollektive erindring, og definerer en flygtning som:

”enhver person, der (…) som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse;“

Fortolkningen står de enkelte lande selv for, og det kan betyde forskellige betingelser som i det tilfælde, hvor en homoseksuel mand fra Mellemøsten fik ophold i England, fordi han ikke kunne returneres til Danmark (der havde været første destination), hvor homoseksualitet ikke blev betragtet som livstruende i hjemlandet. En returnering til Danmark kunne have betydet hjemsendelse og dermed have kostet ham livet.

I det hele taget er flygtninges/asylansøgeres retssikkerhed diskutabel. Eksempelvis optages den første afhøring/interview ved ankomsten til Danmark ikke på bånd, så eventuelle fejl i tolkningen vil ikke blive afsløret, og det åbner blandt andet for den mulighed, at tolkefejl kan opfattes som ’ændring af forklaring’, hvilket selvsagt er en ulempe for den asylansøgende.

Bogen (set, men ikke læst) giver umiddelbart indtryk af grundig research og god argumentation om et emneområde, hvor vi har rigtigt meget at lære.

Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004

Malene og Carsten Fenger-Grøndahl

Birte Strandby