”Den ubetingede foragt der er den eneste indstilling man kan have som samvittighedsfuld borger under Georg W. Bush …”

Roth indleder sin niende roman med forfatteren og jeg-fortælleren Nathan Zuckerman, Roths alter ego, i oktober 2004, da Bush vælges for anden gang.

Zuckerman er blevet gammel, han er 71 år og har forskellige helbredsproblemer. Han lever alene, hans bedste ven har begået selvmord for at undgå lang tids sygdom, og bortset fra, at han skriver hver dag, siger han ikke noget.

En operation trækker ham til New York, og der møder han Jamie Logan, en smuk, ung forfatterinde, der reaktiverer Zuckermans grundet impotens og inkontinens længe hensygnede libido. Kort efter kontaktes han af den ubehøvlede og insisterende forfatter Richard Kliman, hvis projekt er skrive en biografi, der blandt omfatter et kompromitterende manuskript af Zuckermans gamle helt og mentor, forfatteren E. I. Lonoff.
Disse to: Smukke Jamie og ”forfatteren som ung mand” sætter gang i hormoner og intellektuel udveksling. Zuckerman skriver på en dialog med Jamie og ham selv i hovedrollerne, og arrangerer et forventet hedt stævnemøde med Jamie – med overraskende udgang.

Roth er som sædvanligt læsning på højt niveau, og man må betages over, hvor malerisk denne kunstner kan omtale for eksempel noget så uinteressant som hovedpersonens fysiske svagheder:

Det engang så faste forplantningsinstrument var nu ligesom et rør man ser stikke op af en mark et sted, en meningsløs rørstump som sprutter og fosser med ujævne mellemrum, sprøjter vand ud uden formål indtil en dag hvor nogen husker at dreje hanen den ekstra omgang der lukker den forbandede hane helt.

Muligvis en nøgleroman og under alle omstændigheder fængende og fascinerende.

Forfatter: Philip Roth
Oversat af Niels Lyngsø
280 sider.
Forlag: Gyldendal

Birte Strandby