Bind 20 i serien om den fiktive Dane-slægt. Hovedpersonen er I. C. Dane. Han er født i 1807 og dermed voksen under først Christian den 8. og senere Frederik den 7. Det er en spændende tid med mange personligheder fra Karl Marx og H. C. Andersen til grevinde Danner og Kierkegaard, som i sine korte møder med hovedpersonen uafladeligt skyder med udødelige sentenser: Gift dig, og du vil fortryde det. Gift dig ikke… osv., og rent politisk er tiden fascinerende, fordi det jo er slutningen på enevælden og begyndelsen på demokratiet – ganske vist i første omgang kun sikret uberygtede mænd over 30, men dog en vigtig begyndelse med delingen af den udøvende, dømmende og lovgivende magt.
Indledningsvist er I.C. skitseret som lidt af en papfigur, men efterhånden tilsidesættes de mange dyder, han som ung prøver at efterleve, til fordel for et par nedrige manøvrer der skal lette hans tilværelse. Det fører lige lukt til sand fornedrelse og til ubehagelige forespørgsler fra politiet, blandt andet fordi mennesker i hans omgivelser har en ubehagelig tendens til dagbogsskrivning.
Sproget er absolut moderne, og udtryk som ’klamt føleri’ og ’Hele byen smeltede sammen i en fælles orgasme’ virker påfaldende. Påfaldende er også kommentarerne til religionen og Sonias – I.C.s elskerinde – utidssvarende(?) hang til ligeberettigelse.
Heller ikke i denne roman fra serien er fordelene ved en fiktiv hovedperson under historiske dramaer umiddelbart indlysende. I modsætning til flere af sine forgængere oplever I.C. dog en selvstændig udvikling, mens hvis det er hovedtemaet, så virker de historiske begivenheder påklisterede – i begyndelsen. Romanens sidste halvdel er helstøbt og velskrevet.
Peder Bundgaard
224 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 11.02.2011
Birte Strandby
