Roman om Anne Sophie (Reventlow) der var gift med Frederik den 4. til venstre hånd, og efter dronning Louises død hans dronning.
Som andre hustruer i ’venstrehåndsægteskaber’ må Anne Sophie kæmpe for respekten fra den stive gamle adel, der i mange år har siddet på magten tæt på de ikke altid lige regeringsegnede konger. Efter Frederiks død forvises hun til Clausholm, hvor hun sørger i tolv år, hvorefter hun bryder loven og rejser til København sammen med pastor Henrik med det påskud at ville hjælpe ham til at blive gift med sin elskede. Hendes eget motiv går på med den russiske gesandts hjælp at komme til Rusland, fordi hun føler sig mere forbundet med Katarina den stores datter end med sin stedsøn Christian den Sjette og hans dronning, hvis regeringstalent ikke aftvinger hende respekt: Hvis man forbød menneskene at more sig, ville de blive fromme og gode…
Synsvinklen er Anne Sophies og året dels 1742, hvor hun forlader Clausholm og dels tilbageblik på sit og Frederiks romantiske møde og håbløse kamp for at få en arving.
Der er tidsmæssig sammenhæng i sproget, dog brydes det med en sætning som vist bedst kendes fra TV-reklamer: Mor er ikke vred, mor er skuffet – i denne forbindelse brugt om forholdet til Anne Sophies mor og til Gud.
Det er interessant at få sat sjæl på enkedronningen, uagtet hun ikke er noget fascinerende menneske, og der er portræt af Holberg og et kort klip til dengang, Peter den Store red op i Rundetårn. Desuden får man et indtryk af tidens politik, religion og klasseskel.
Maria Helleberg
266 sider
Samlerens Forlag
Udgivet: 21.05.2010
Birte Strandby
