Paul Morris er 42 år. Han er forfatter med en succesramt udgivelse bag sig. De efterfølgende mange år har han ikke lavet noget af betydning. Paul er jeg-fortæller, han er god mod dyr, men gammeldags i sit kvindesyn, upålidelig, og hans hukommelse er forbløffende dårlig, især når det handler om hans mange brug-og-smid-væk-forhold til kvinder. Som læser ved man ikke rigtigt, hvad man skal synes om ham og hans kyniske omgang med medmennesker. Er han den type hovedperson, som forfatteren vil gøre til morder?

Ved en middag hos en gammel studiekammerat møder han Alice, der tragisk har mistet sin mand og i lang tid været alene med sine tre børn – ifølge Paul en svedende, hørmende sky af gryntelyde og hormoner. Alice er advokat, stærkt socialt engageret, relativt rig, og så flytter hendes datter snart på college. Det betyder, at hun får et ledigt værelse i sit hus, og her vil Paul gerne flytte ind. Alternativet er, at han bor hos sin mor, så han går ihærdigt op i projektet med at erobre Alice. Så meget at han også tager med på ferie til Grækenland, selv om han ikke har råd.

På ferien sker der sære ting, dels i forbindelse en ung piges forsvinden, dels i forbindelse med voldtægt af en anden ung pige, og det viser sig, at en af Paul tidligere veninder har begået selvmord. Det græske politi viser sig meget interesserede i Paul, og han får problemer med at holde styr på sine løgnehistorier. Er Paul morder, eller er han udsat for et grimt plot?

Page turner med grum baggrund.

Sabine Durrant

En uskyldig løgn

Oversat af Rasmus Hastrup

325 sider

Gads Forlag

Udgivet: 16.06.2017

Birte Strandby