Børnebogsforfatter Kamilla Hega Holst debuterer nu med en roman.
Måske er ensomme unge kvinder med fødselsdepression ved at blive en trend. I hvert fald præsenterede 2009 et par af slagsen. Mere eller mindre apatiske kvinder, der efter en fødsel er ude af stand til at føle noget for barnet, det næsten grænser sig til omsorgssvigt eller manden for den sags skyld – men han opfører sig nu heller ikke særligt elske-værdigt. Lauras instinkt og kærlighed til barnet vågner langsomt, ikke mindst takket være den ældre mand, der bor ovenpå sammen med sin invalide kone. De to, Laura og overboen, er fælles om at være låst fast til et andet menneske, og for Laura betyder det livet, for overboen døden.
’En kærlighedshistorie’ rummer ikke meget kærlighed, ikke engang de mere selvfølgelige, moderens og kærestens, dukker op før langt henne i romanen. Jan og Lauras mor sætter ingen særlige følelser i gang, udover når Laura provokerer – det gør hun ved at tisse i en potteplante umiddelbart før der kommer gæster!
Hvis litteratur er udtryk for, hvad der sker i menneskene – og det er det jo – så må man undre sig over, at der jævnligt dukker romaner op, hvor hovedpersonerne er følelsestomme og hvor parforhold eksisterer så at sige uden eksistensgrundlag – der er hverken varme, interesse eller samtale (Føtexsøen, Ind i kampen, Den mindste modstand).
Romanen er skrevet stilfærdigt, underspillet og i roligt tempo, man kunne fristes til at sige langtrukken. Det er store ting, der står på spil, men verden forbliver langsom, rolig, nem at undvære – med barnet som det eneste livsbekræftende.
Forfatter: Kamilla Hega Holst
174 sider
Samleren
Udgivet: 04.02.2010
Birte Strandby
