Skilsmisser er skæggest, når der ikke er børn involveret. Men selv når der er børn i forholdet, kan man få det til at fungere. Forfatteren har selv været igennem en opslidende skilsmisse og har på den hårde måde lært om hensigtsmæssig adfærd, og det har hun så skrevet en bog om. Den ligger i pixi light klassen, men har måske eksistensberettigelse for den, der uden at skulle bruge for meget tid på læsning skal have hurtige råd, om hvor man kan få hjælp til at klare skilsmissen.
Der er således en let gennemgang af Mødrehjælpen og foreningen Far, disse organisationers formål og deres tilbud. Mødrehjælpen tilbyder støtte til gravide og familier med fokus på barnets tarv, og det med barnets tarv går igen i foreningen Fars målsætning:
Far (eller mor) har ingen rettigheder. BARNET har rettigheder.
Modsat Mødrehjælpen går foreningen Far ind for delebørn, eksempelvis syv dage hos faren og syv dage hos moren, i modsætning til moderne psykologers anbefalinger om en fast ’base’ for barnet. Man kan diskutere om delebarnsordningen tager udgangspunkt i barnets trivsel eller i forældrenes behov.
Forfatteren reklamerer i bogen for en konfliktmægler og efterfølgende for en coach med speciale i sammenbragte familier. Den første gør et stort arbejde for at få skilsmisseforældre til at mødes fornuftigt, og den anden arbejder på at få den sammenbragte familie til at fungere optimalt. Begge dele kræver seriøs indsats fra alle involverede.
Slutteligt er der et afsnit om mønsterbrydere. Alt sammen meget anvendeligt, men det tager lidt af begejstringen, at bogen afsluttes med den efterhånden allestedsnærværende Serenity Prayer.
Stinemaria Mollie Jensen
127 sider
mellemgaard
Udgivet: 2013
