Debatbog om sproget

Hvordan forholder vi os til vores modersmål? Lader vi det vokse frit og uplejet, eller går vi ind for brutalt sprogrøgteri? Og hvad gør vi egentligt med de engelske ord og udtryk der trænger sig på?

Er dit modersmål okay? omfatter korte beskrivelser af sprogpolitik i Danmark og det øvrige Europa og en kritik af den danske, der synes præget af en tilbøjelighed til at beskytte de svage sprogbrugere ved at udvide muligheden for det korrekte.

Bostrup, der har skrevet kritikken, mener at man ved at gøre det lettere for den svage sprogbruger, vanskeliggør sproget for de professionelle, der får svært ved at gennemføre sproglig konsekvens, hvis for eksempel ordene studium og studie må anvendes frit. En anden del af kritikken går på, om engelsk efterhånden vil udrydde dansk – som når vi googler management solutions, streamer film eller photoshopper billederne til vores nye commercial. Der er nok at tage fat på, og i bogen kastes blikket ud i resten af Europa til den strikse norske og islandske sprogpolitik.

En lille bibemærkning: bogen har et billede af den ulovlige apostrof s man sommetider møder i dansk skiltning, men her drejer det sig næppe om manglende lovgivning, men simpelthen om manglende viden hos de forskellige skilteskrivere.

Bostrup problematiserer såvel grammatik som udtale ved de nyerhvervede ord – og kritiserer også, at man i dansk stort set aldrig søger at lave afløsningsord – men ‘idémyldring’ er bare ikke så sexet som ‘brainstorming’.

En række sprogentusiaster har givet deres bud på sprogpolitik og -historie i deres respektive lande. Det giver nogle meget forskelligartede men også ret interessante indlæg. I Tyskland går diskussionen på, om det nu hedder E-bike eller ElektroRad, og om man skal afskaffe tysk til fordel for engelsk på universiteterne for at tiltrække flere udenlandske studerende. I Litauen afvises vejvisende, turistvenlige skilte med engelsk tekst. Her fastholder man alene den lettiske udgave.

I Island (ikke på Island) har man en restriktiv sprogpolitik og opfinder passende nationale udgaver af alle nye ord.

Nogle sprog har deres egne særlige ord. I Belgien har man udtrykket remgeld – den del af lægeregningen, som patienten selv skal betale, og i Holland bruger man udtrykket meeneemhypotheek – et lån i et hus, som man kan overdrage til en anden ejendom. Sammesteds erstatter man Human resource management med personeelsbeleid.

Bruno Bernis har skrevet en meget personlig beretning om forholdet til det danske sprog, og han mener, at det for både det italienske og det danske gælder, at nogle bøjningsformer – ønskemåde til eksempel – bruges sjældent og derfor ender med helt at forsvinde. På dansk anvender vi ikke en særlige bøjning ved ønskemåde undtagen ved Konge leve, fanden tage ham eller Gid at det må gå ham godt.

Det er i øvrigt Bernis holdning, at man bevarer kontakten til sproget ved at læse klassikere i grundskolen.

Vi kommer vidt omkring fra Frankrig til Rusland. Der er er stor forskel på, hvad artikelskriverne prioriterer, og bogen rummer meget spredt information. Der kan sagtens være behov for en debat. Spørgsmålet er om materialet er rigeligt bredt til at kvalificere debatten.

Lise Bostrup i samarbejde med Loránd-Levente Pálfi (red.)

Jørgen Christian Wind Nielsen, Jóhannes B. Sigtryggsson, Ásdís Sigurgestdóttir, Per-Åke Lindblom, Reiner Pogarell, Godelieve Laureys, Bruno Berni, Laila Flink Thullesen, Michael Hardenfeldt, Áron Kató, Liucija Širkaite, Svetlana Vvedenskaja, Aleksander Uskov

Er dit modermål okay?

137 sider

Den Danske Sprogkreds på Forlaget Bostrup
Udgivet: 2017

Birte Strandby