Eventyrernes Klub fylder 75 år og udgiver i den anledning denne bog med 31 nye og gamle beretninger om Grønland. Efter hver beretning er der en kort omtale af forfatteren med vægt på, hvornår vedkommende var i Grønland, og hvor på jorden han (der er ingen kvindelige fortællere) ellers har været.
Jørgen Bjerre har skrevet om Jørgen Grønlund, Danmarks-ekspeditionens bedste slædekusk, og om den ekspedition der kostede ham livet. Fra Lauge Koch foreligger et manuskript til et foredrag på Liselund Slot i ca. 1925, der måske løfter en flig af sløret for, hvad der driver kortlæggere og eventyrere: Dødsfrygt og glæden ved livet. I det ganske bevægende manuskript står også, at eskimoerne foretrækker at tage gifte mænd med på ekspeditioner, fordi den gifte mand forventes at betragte risikoen for at miste livet med større ro end den helt unge.
Peter Freuchen fortæller med stor humor om den første handelsstation, som han oprettede sammen med Knud Rasmussen. Tydeligvis kræver det både snilde og et veludviklet dramatisk talent at handle med rævepelse.
Andre indlæg handler om eskimoer og eskimøer, moral, fangst og jagt:
Der er endnu i Thule en tradition for at drive narhvalfangst direkte fra kajak. Det giver en meget fin balance mellem, hvad der fanges, og hvor meget bestanden kan bære.
Redaktør Jens Hjorth, formand for Eventyrernes Klub
Eventyrernes Klub fortæller
304 sider
Gyldendal
Udgivet: 22.04.2014
Birte Strandby