Warum segnet ein Jude sein Brot und nicht auch Lakritzstangen?
Da Ruben er seks år gammel, beslutter han sammen med Gertrud fra børnehaven at tage til Berlin og bo hos Gertruds bedstemor. Desværre går turen i vasken. Som jøde i fyrrenes Tyskland bliver han og familien nødt til i stedet at flygte først til Sereth i Rumænien, så til Polen og atter tilbage til Rumænien, hvor de krigstrætte rumænerne stort set lader jøderne være i fred. Senere bliver familien flyttet til en ghetto i Ukraine, hvor de lever i tre år, og efter krigen søger Ruben til Palæstina i håb om at finde et nyt fædreland. Det bliver ikke det liv, han havde forventet og han rejser tilbage til Sereth og derfra videre til USA, hvor han håber på at slå igennem som forfatter. Undervejs møder han dog modstand – fra sin far i en grad, der får ham til at miste gejsten – og med den potensen, som han ellers dyrker med en Casanovas ihærdighed. Tilværelsen går i sort, indtil han får en åbenbaring i form af Erich Maria Remarques roman Triumfbuen. Hvorefter selvtillid, potens og troen på forfatterkarrieren genoprettes.
Romanen foregår i livligt tempo, der er mange bipersoner og relativt mange dialoger. Sproget er bramfrit, og jeg-fortælleren er tiden taget i betragtning ualmindeligt åben om sin seksualitet, ligesom hans tolerance overfor omverdenen er bemærkelsesværdig. Alligevel er romanen ikke uden lighed med de mange andre selvbiografiske værker med baggrund i 2. verdenskrig, der udkommer i disse år, og det er spørgsmålet hvor ofte man kan nyde at læse den samme historie.
Forfatter: Edgar Hilsenrath
308 sider
Deutscher Taschenbuch Verlag
Udgivet: Januar 2010
Birte Strandby
