Rap lille krimi med en fed blanding af politiske intriger, amerikansk noir og diskussion af tidens store klima- og energispørgsmål.
Jon er den faldne journalist. Han har sat ægteskabet over styr, fusket med krigsbilleder som reporter for TV2, og er som en venlighed fra chefredaktøren endt med at redigere navne på Fyens Stiftstidende. (Er det så lavt en journalist kan synke? Navneredaktionen på en fynsk avis?)
Jon opsøges af landets statsminister. Hun er en kvinde i fyrrene med overklassebaggrund og forkærlighed for Chanel outfit. Hun gift med en englænder, og så er hun miljøbevidst socialdemokrat. Jon og hun var kortvarigt kærester i gymnasiet, og nu har hun brug for hans hjælp. Danmark står overfor at skulle overtage EU-formandskabet, og hun har bebudet en miljømæssig teknologisk udvikling, der vil kunne reducere brugen af fossile brændstoffer med en tredjedel. Problemet er, at hun afpresses af en persom, der kender til grums i hendes fortid, for at hun skal opgive det miljøscoop, som hun barsler med – og i øvrigt holder hemmeligt trods mængden af spørgsmål fra medier og politikere.
Vores mand, der med sine erfaringer som krigskorrespondent og nogle vakse manøvrer der måske kan genkendes fra ugebladsjournalistikken, finder ud af, hvem afpresseren er. Det bliver et møde med ægte magt, en diskussion om menneskets fremtid, og en fatal oplevelse både for Jon og for en del andre mennesker.
Spænding fra første til sidste side, en betagende handlekraftig hovedperson i kombineret Die Hard/Bourne stil – og så med en ekstra rå kant. Og med til krimien hører også spørgsmålet, om det nu var ulejligheden værd.
Christian Tornbakke
248 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2013
Birte Strandby
