Roman om Malika, Khan og Javeed der sammen spejler det fordomsfyldte billede af tilværelsen i Afghanistan, som vi har i Nordeuropa.
Til stor sorg for Malika har hendes mand gennem 20 år taget en ny hustru på bare 13 år. Det krænker hende, ligesom det krænker hende, når han slår hende. Malika underviser kvinder i hemmelighed, og hun prøver også at påvirke det politiske liv, blandt andet ved at stille op til valg til lokalrådet, hvor fem af de i alt 65 pladser tildeles kvinder. Malika står overfor et dilemma: Skal hun prøve på at forbedre sit ægteskab, eller skal hun myrde sin mand?
Khan er ingeniør og ved at bygge en vej, da han og hans chauffør bliver fanget af taleban. Khan bliver holdt som fange og jævnligt slået, men viser sig som en bedre muslim end talebanerne, og den kendsgerning at han kender Koranen bedre end de fleste af dem og i øvrigt udlægger den begavet, udsætter hans henrettelse gang på gang.
Javeed er gadebarn, han møder kortvarigt Malika og får lægehjælp efter at være blevet voldtaget af det lokale politi. Hans far dør, og en modstandsgruppe rekrutterer ham. Han er kun 10 år gammel, men bliver hurtig god til at finde og opgrave russiske landminer. Her er det en fordel at være barn, for de engelske og danske soldater skyder ikke på børn. Med til tjansen som børnesoldat hører også muligheden for at blive selvmordsbomber.
Der er flere dramatiske situationer, og romanen ender med et brag. Desværre er der ikke de store nuancer i karakterernes tænkemåder, personerne virker let standardiserede, og trods efterskriftens bemærkninger om, at personerne er tegnet med udgangspunkt i virkelige personligheder, er det svært at leve sig ind i karaktererne, og man bliver som læser aldrig andet end en distanceret betragter af uvedkommende hændelser.
Anne-Cathrine Riebnitzsky
308 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 22.05.2012
Birte Strandby
