En samling udvalgte artikler skrevet af Anna Politkovskaja 2000 til 2006, de fleste publiceret i den progressive avis Novaja Gazeta, hvor hun var ansat som journalist. Hun skriver om skolegidseltagningen i Beslan, om tortur og om krigen i Tjetjenien såvel som om Putins brutale indsats for at bringe tjetjenerne til lydighed.  Politkovskaja blev forfulgt, forgiftet og dræbt den 7. oktober 2006 på grund af sin kritik af systemet.

Det er også den holdning Hanne Vibeke Holst forfægter i skuespillet ’Moskva 7. oktober’, hvor den tjetjenske præsident og Putin får skylden for mordet.

Virkelighedens Politkovskaja har ikke mindre grund til at tro, at nogen vil lukke munden på hende, mens Putin – uagtet der de seneste år i Rusland har været mange drab på journalister – selv har erklæret,

… at hendes indflydelse på det politiske liv i landet var yderst sparsom …

Dette mord skader og miskrediterer det fungerende styre mere end hendes publikationer.’ (Putin, Per Dalsgård)

At der kan være flere skyldige end russere og tjetjenere, antydes af Politkovskajas kollega Natalja Estimirova, der blev myrdet i 2009, i dennes udtalelser til europæerne: Glem ikke, at Tjetenien også ligger i Europa … Og ignorer ikke vores lidelser for billig gas og olie.

Anna Politkovskajas artikler er udførlige grænsende til det pedantiske og anklagende, og det er ikke kun den russiske regering der er under anklage:

Europa har ikke lyst til at gøre noget ved krigen i Tjetenien… 

Det er informativ læsning, og med bogens afsluttende artikler skrevet af Politkovskajas mand og kolleger kommer man rundt om den bramfri journalist og den verden hun slås for.

Den nøgne sandhed

Anna Politkovskaja

Oversat af Jan Hansen

Redigeret af Jurij Safronov, Ilja Politkovskij, Vera Politkovskaja, Jelena Kudimova

Forord af Vibeke Sperling

333 sider

Rosinante

Udgivet: 09.02.2012

Birte Strandby