Den tidlige middelalder er dukket op i litteraturen igen (Lone Mikkelsen, Hanne Reintoft, Rikke Agnete Olsen), og således også ‘Riddertiden’ med dens stærke følelser, høje idealer, poesi og romantik Måske et udtryk for at samme periode havde karakteristika, som man søger efter i nutiden. Hvilke karakteristika kan det være i riddertiden?

Det giver ‘De gyldne Sporer’ et bud på: Det er Prins Valiant på bog, en slags Walter Scott wannabe, men lidt af en Hollywood-udgave: For rent, for stereotypt, for få udfordringer eller overraskelser for læseren.

Hialmar er den unge ridder, prototypen på en rigtig helt: Stærk, modig og naiv. Som andre helte er han omgivet af gode mennesker der trofast støtter ham, og onde mennesker der stræber ham efter livet. Efter en vellykket turnering redder han smukke Arina fra hendes onde bror og hjælper hende med at flygte til Lübeck. Trods stereotyperne: Den smukke ungmø i trængsler, den trofaste væbner og den sorte ridder, er personerne ikke ganske uden nuancer. For eksempel gribes Hialmar jævnligt af en voldsom, uridderlig skinsyge, når andre riddere nærmer sig Arina.

Det er stort set en spændende roman, men sproget er rigeligt blomstrende og tilstræber en middelalderlig sprogtone. Det lykkes kun til en vis grad, og man griber sig i at spekulere på, om det nu også var sådan, de talte sammen dengang. Til gengæld giver det storblomstrede kærlighedsscener med humoristisk slutning. Underholdningen er på plads, men det er kun på kamppladsen, Hialmar udfordrer.

Susanne Clod Pedersen

Anmeldelse Fyens Stiftstidende 23. marts 2008
Birte Gam-Jensen

Roman

OM BOGEN
Susanne Clod Pedersen: De gyldne Sporer. Bind I i riddertrilogien HIALMAR. 327 sider. 300 kr. Borgen