Held er for tøsedrenge.

Miles er venneløs teenager, indtil han kommer på kostskole i Alabama. Her møder han Obersten og Alaska. Alaska elsker han fra første sekund. Hun er barn af to hippier og valgte selv sit navn, da hun var syv år gammel. Hun er også storrygende, hurtigdrikkende og har som Obersten et afslappet forhold til autoriteter. Mens livet på skolen udvikler sig med en blandet cocktail af ægte studieinteresse og det vanskelige/spændende/udfordrende ved at være teenager, så beskyldes først Obersten og siden Alaska for at være årsagen til, at to af skolens andre elever er blevet sendt hjem. Beskyldningerne bliver til chikane og noget der grænser sig til et mordforsøg, og vennerne beslutter at returnere bolden. Det gør de ved en raffineret og velplanlagt men temmelig grov practical joke, der omfatter risiko for at synderne dumper nogle eksaminer.

Mens vennerne camperer udenfor risikozonen, drikker de tæt og fortæller hinanden om deres værste og bedste oplevelser. Natten slutter med en bilulykke og et tragisk dødsfald. De overlevende venner kan ikke gennemskue, om det drejer sig om en ulykke eller et selvmord, og den sidste del af romanen handler om opklaringen.

Miles er jeg-fortæller og på mange måder en meget moden fortæller med en ironisk distance til den indledende venneløshed, de omsorgsfulde og dog så ubrugelige forældre, mens forholdet til vennerne er anderledes tættere og mere smertefuldt.

Kapitlerne har ikke numre men angives med antallet af dage indtil katastrofen indtræffer – og efterfølgende antallet af dage efter det der ændre livet for vennerne. Miles’ år på kostskole formidles med stor indlevelse.

John Green

Oversat af Nanna Gyldenkærne

256 sider

Høst & Søn

Udgivet: 13.06.2014

Målgruppe: 14+

Birte Strandby