Dårernes ø

Den svenske børnebogsforfatter Martin Widmark er en produktiv herre. Han har bl.a. skrevet serierne om  Lasse og Majas detektivbureau og Monsteragenten Nelly Rapp.

Dårernes øer det tredje bind i serien om de to unge teenagere David og Larissa. Larissa, der har boet i Sankt Petersborg i Rusland, kom i Davids klasse da syvendeklasse-skoleåret startede. De to havnede hurtigt i farlige eventyr som man kan læse om i Antikvariatet Det Blå Spejl og Den trettende gæst.

Vi er nu kommet til sidst i april, skoleåret er ved at være slut og David og Larissa er blevet kærester, men de unge forelskede har det stadig med at rode sig ind i spændende oplevelser, der bringer dem i dødsensfarlige og nervepirrende situationer.

Denne gang går de på opdagelse på en lille ø der ligger tæt på stranden lidt uden for byen. En gammel halvrådden træbro fører over til øen, men den er ikke et sted byens beboere render rundt. Man kan ikke færdes på den gamle bro og øen har et dårligt rygte, da der har ligget et sindssygehospital indtil 1946.

De besøger også en gammel dame, Anna Kropowski, som har en urmagerbutik – og mange andre mystiske ting i sine baglokaler. Anna er med i et internationalt it-netværk og hun eksperimenterer med de aftryk døde mennesker efterlader sig – og så har hun et orgel med et dukketeater der måske kan vise fremtidige hændelser. David og Larissa bliver venner med den gamle dame, hvis hoved er skruet overordentligt rigtigt på.

De ser uhyggelige ting i dukketeateret og de oplever endnu mere uhyggelige ting i det gamle sindssygehospital.

Dårernes ø er en spændende og uhyggelig historie med science-fiction-agtige tiltag i det videnskabelige. Historien fortælles af David og ses fra hans synsvinkel. Tempoet i fortællingen er ganske rapt, uhyggen breder sig og snos sammen med avancerede fysiske eksperimenter og uhyggelige psykiatiske ditto. Underholdende og rimelig let læst selvom videnskaben ikke er helt enkel og måske kræver lidt hjælp for at forstå.