Sam og Samantha bliver som seksårige anbragt på børnehjemmet Solstrålen. Deres mor er advokat og havnet i fængsel for besiddelse af stoffer, og deres far har travlt med at få tvillingerne placeret, så han kan komme videre i livet med sin nye livsledsager.

Sam er vældig godt begavet og har i sin unge alder besluttet, at han skal være forsvarsadvokat. Samantha omtales som mindre begavet, men hun får gode ideer, taler som en fyrreårig mor til tre og bliver i øvrigt senere bestsellerforfatter, så det er ganske vanskeligt at se, hvordan hun har fået prædikatet ‘småt begavet’.

Sam og Samantha falder godt til på Solstrålen blandt de andre børn, hvoraf en hedder Store Sam og en anden Samuel. Tvillingerne styrer. Sam med sin intelligens, og Samantha med sin omsorgsfuldhed.

Der er langt mellem de besøgende på børnehjemmet, men det lykkes tvillingernes mor at komme der på en udgang, og deres elskede moster forsøger også at være der for dem. Det er til stadighed en gåde for tvillingerne, hvordan deres mor er havnet i fængslet. Da de bliver ældre, opdager de, at det kun er en gåde ud af flere, men heldigvis skal der meget til at forstyrre tvillingernes vej frem i livet.

Historien er på mange måder god, men ikke alle karakterer virker troværdige, og både Sam og Samanthas sprog antyder alder og modenhed der ligger betydeligt nærmere de halvtreds end de seks år, mens den lokale psykolog angiveligt både er naiv og uprofessionel. Romanen har trods den gode ide et troværdighedsproblem.

Ydermere er det smuttet lidt for sproget: kan man sende et fyrigt blik, have den samme grundlæggende kropsbygning og beskrive sine karakterer som fimsede? Lidt mere korrekturlæsning kunne måske også have fanget udtrykket ‘kvindemenneskets småkager’ og  sætningen ‘Henry var ikke blot en tyk og halvskaldet mand, men en pædagog.’

Der er mange gode ting i forbindelse med handling og spænding, men sproget fungerer kun delvist.

Langt væk hjemmefra

Eva Buxbom

350 sider

mellemgaard

Udgivet: 2022

Birte Strandby