Torsdag er en 15-årig finne med et voksent ansvar: Han bor sammen med sin hårdt ramte ”taberfamilie”. Forældrene er begge alkoholikere, og faderen har dertil en svær depression. Det er Torsdags ansvar, at forældrene tager deres antabus, og det er hans ansvar, at hans søster tager sin p-pille. Alligevel drikker hans forældre, og søsteren bliver gravid.
Torsdag er jeg-fortæller. Han har omfattende viden om sygdommen alkoholisme, de forskellige stadier og hvordan det giver sig udslag i eksempelvis jævnlige løftebrud og fra moderens side en særlig forhandlingsteknik, når det gælder om at skaffe en flaske vodka. Ligeså er han vidende om behandlersystemet i Finland, og hvorfor det virker for nogen og ikke for andre. Familiens egen solide støtte er, med Torsdags ord, taberfamilierådgiveren Liisa, og det er også hende, der arrangerer de kontrakter, der skal fordele ansvaret i familien, så de måske alligevel har en chance, selvom Torsdag er velbekendt med at taberfamilier løber en stor risiko for at få taberbørn. Det er også Liisa der støtter Torsdag i hans drøm om at blive filminstruktør, en drøm der helt tager over flere gange i romanen, når hverdagen bliver for ucensureret.
Sproget er den femtenåriges – uslebent, et stort ordforråd og et kynisk forhold til virkeligheden. Heldigvis har de mange brudte løfter ikke ødelagt alt håb, og hans af Liisa støttede familiefølelse udgør familiens sammenhængskraft.
Romanens åbne spørgsmål går blandt andet på, om Torsdag magter at bryde med behandlersystemet og statistikken. Kan han instruere sit eget liv, eller sidder han fast i dyndet? Uhyggelig men interessant vinkel på tabte barndomme iblandet moderat samfundskritik.
Forfatter: Hanna Marjut Marttila
Oversat af Birgita Bonde Hansen
216 sider
Høst & søn
Udgivet: 20.01.2010
Birte Strandby
