Som titlen angiver handler romanen om livet i brunkulslejerne. Hovedpersonen er Martin Rask Jensen, der som ung mand tager arbejde i brunkulslejet i Søby ved Herning. Entreprenøren er fordrukken, og hans efterladenhed giver Martin og kammeraten Karlo mulighed for at overtage lejet. De er energiske, og Martin er dygtig, men han har ikke meget held med hverken samarbejdspartnere eller kærester. Han forelsker sig i Oda, der arbejder hos købmanden. De går ture og taler om, hvad de forventer af fremtiden.
Martin få dårligt nyt fra forældrene og vil sende penge hjem til dem. Oda lover at aflevere hans brev til posten, men er næste dag forsvundet – med pengene. Karlo er god at arbejde sammen med, men også han er svag, når han får penge mellem hænderne. Trods allehånde trængsler ender Martin med at få sine ambitioner opfyldt, og hvad der nok de færreste forundt: Han møder alle de mennesker der har snydt ham igen senere i livet.
Udover Martin vrimler det med bipersoner: De hårdtarbejdende mænd i lejerne, nogle er flygtet fra en gravid veninde, fra skattevæsenet eller fra politiet, og de fleste af dem sætter pris på spil og druk: Han troede hverken på Gud eller socialkontoret, politi og skattevæsen.
Og der er letlevende kvinder der skaber sig en indkomst ved prostitution på et marked med lille udbud og stor efterspørgsel.
Knud Simonsen har tidligere skrevet Tørvekongen og der er i begge romaner en periodisk ironi, som den man kan møde hos Scherfig. Romanens billede af tiden virker troværdig, men fremstillingen bliver af og til lidt tung i travet.
Brunkul – Børster og baroner
Knud Simonsen
En dokumentarisk roman om Danmark i 1940’erne
348 sider
Forlaget Hovedland
Udgivet: 2012
Birte Strandby
