Så blev det endelig jul – næsten, og årets satiretegninger – og tidligere års – kan konsumeres. Blæksprutten der ellers havde sin sidste udgivelse i 2014 har med fokus på Danmarks statsministre lavet en lille vaks satiresamling, som man kan nyde til sin julegløgg.

Ikke alle de 40 statsministre får lige meget opmærksomhed. Blandt de ældre dominerer Stauning og Hedtoft. Jens Otto Krag har også gjort sig særligt bemærket – og ligeså hans hustru. Fra og med Anker Jørgensen og Schlüter bliver der rigtigt åbnet ild.

En af de mere stilfærdige illustrationer gengiver Anker Jørgensen som tegneseriefigur i Ankers morgengymnastik: Man må strække sig vidt for partiet, bøje sig for kendsgerningerne, falde på maven for Thomas Nielsen, stå på hovedet for SF…

Flere af illustratorerne har tegnet Anker Jørgensen som den lille mand der styres af LOs daværende formand Thomas Nielsen. Anders Fogh Rasmussen er derimod som sædvanligt fremstillet som stenaldermand, Poul Schlüter har sikret sig en plads i satiretegningernes historie med mantraet: Her går det godt, og Nyrup råder tydeligvis over en cykelhjelm. I modsætning til det indtryk man har fra det virkelige liv bliver Helle Thorning behandlet relativt pænt i Sprutten, når lige undtages en tegning af Roald Als, hvor Helle Thorning er letlevende dame og Villy Søvndal potentiel kunde. Tegningen handler om kunsten at få politisk flertal i lovgivningen om købesex, og politisk parløb er generelt et hyppigt emne.

Der er ikke meget der bliver overset, når tegnerne skal spidde den politiske top, og med kapitlet Skandalerne får vi – humoristisk og nogle gange overbærende – samlet op på de væsentligste af slagsen, såsom Thor Pedersens bopæl(e), Tamil-sagen og Anders Fogh Rasmussens kreative bogføring, Schlüters mange pakker til det danske folk findes også under skandaler, hvorimod Thule-affæren og invasionen i Irak findes i kapitlet Det store udland, skønt de nævnte episoder vel i endnu højere grad er skandaler end Schlüters pakkeuddeling.

Blæksprutten er som altid underholdende, og tidligere forlenede det jo de magthavende politikere med en vis menneskelighed, hvis man kunne grine lidt af deres fejl og få dem, altså fejlene – formidlet i en smuk streg med nye spændende vinkler. Blot kunne man frygte, at Blæksprutten netop stopper sin virksomhed, fordi politikerfejl er blevet så talrige, at de ikke længere er sjove – selv på satirisk afstand.

Anitta Aaen Sundby, Ole Knudsen, Troels Mylenberg (red.)

96 sider

Gyldendal

Udgivet: 23.11.2015