Ordrig krimi der kommer ind over smugling, våbensalg, terrorisme og mord. Poulsen er efterforskningsleder og i gang med at finde bagmanden for en smugleraffære, da han render ind i et selvmord, der måske i virkeligheden er et mord. I hvert fald er der ingen tvivl ved det næste mord eller det næste igen. Mordvåbenet er et usædvanligt fabrikat, og navnet på en vietnameser vedbliver at dukke op i forbindelse med mordene. Poulsen får mistanke til en højreekstremistisk gruppe, men da han kontakter et medlem af gruppen, bliver samme medlem kort efter udsat for tortur. I et hemmeligt rum i et hemmeligt lokale finder politiet et våbenlager, og efterhånden som opklaringen skrider frem, viser der sig brodne kar i politiets egne rækker.

Historien er ok, og der gode indslag med fingerede slagsmål og falske læger, men læsningen vanskeliggøres af de omhyggeligt formede sætninger, der trods nogen vellyd på sine steder spærrer for udsigten til selve handlingen, og hvem vil på nutidigt dansk bruge udtrykket ’nød agtelse i vide kredse’, her i øvrigt om en tiltrækkende kvinde, eller i talesprog anvende et udtryk som ’det i Danmark uhyre sjældne våbenfabrikat’? Der er mange svulstigheder: På Dagbladets redaktion var fantasiens frodighed i aftagende– og – et sandt mirakel der eliminerede alle sjælens kvaler. Det gør, at læsningen periodisk bliver langsommelig.

Poulsen er en personlighed, og der er en fin gengivelse af hans noget modvillige deltagelse i ægtefællens studenterjubilæum, ligesom en elskerindes indflydelse på hans humør bidrager til underholdningsniveauet. Men trods jævnligt anbragte bandeord taler han og de fleste af bogens personer som en bog.

Poul-Henrik Pedersen

250 sider

mellemgaard

Udgivet: 2012