Uden en planet giver diskussion om uddannelsesretning, job og samfundsøkonomi ikke mening.

Vores klode har fået vanskeligheder, og vi har mistet fornemmelsen for vores afhængighed af naturen. Mange ting skal ændres hurtigt, hvis vi skal redde kloden. Suna Christensen tager udgangspunkt i FNs verdensmål og peger på, at det er tid at se på tværs af urolige børn, lærere der går ned med stress, og udvikle helt nye visioner for, hvad skole og undervisning kan være. I første omgang tager Christensen udgangspunkt i verdensmålene om livet i havet og livet på land, der tager hensyn til biodiversitet og bæredygtighed.

Forfatteren er inspireret af et ophold på Grønland hos rensdyrjægere, hvor børnene lærte af det, de voksne gjorde og herigennem fik forståelse for sammenhængene mellem natur og liv, årstider og menneskers indflydelse på naturen. Det har ført til et forslag til en ny måde at holde skole på. En skole hvor eleverne opfattes som unge jægere, der skal lære at begå sig i verden, hvor der lægges vægt på forbindelsen til resten af verden, og hvor ingen klokke brat afbryder læringsforløbene, men hvor børnene selv får mulighed for at gøre sig overvejelser om tid.

Steinerskolernes pædagogik omfatter anvendelige ideer, og også erhvervsuddannelserne kan bidrage med praktiske og konkrete forslag til læring, der øger forståelsen for de komplekse sammenhænge mennesket er en del af.

I bogen berettes om et enkelt undervisningsforløb, der viser hvordan den nye tilgang kan gribes an – og hvilken type modstand man blandt andet kan møde hos eleverne.

Suna Christensen har indlysende fat i tidens væsentligste emne, og hvis børnene lærer en anden tilgang til naturen og miljøet, er der en mulighed for, at forældrene følger efter. Bogen har gode ideer, men det vil nok kræve flere konkrete læringsforslag, før det bliver muligt at indføre en bæredygtig skolepolitik.

Bæredygtig undervisning

Suna Christensen

65 sider

Aarhus Universitetsforlag

Udgivet: 24.01.2019

Birte Strandby