Hvis en krimiforfatters første mål er at chokere læseren, så har Sofie Sarenbrant scoret stort. I Babysitteren tror man hele tiden, at man forlængst har forstået plottet og opdaget, hvem der er gerningsmanden, og så overraskes man alligevel i flere omgange, og hvad der kunne have været et lille, provinsielt jalousidrama mikset med en psykiatrisk diagnose udvikler sig til kriminalitet af helt andre dimensioner.

Emma er faldet af hesten og har slået hovedet. I fem måneder har hun ligget i koma, da hun vågner op og vender tilbage til livet. Hendes forældre, søster og kæresten, Kristoffer, har våget på skift og stor er lettelsen, ikke mindst fordi Emma og Kristoffer også har datteren Ines, der nu er et halvt år gammel. Hvad Emma ikke ved, er at Kristoffer har fået hjælp til pasningen af Ines af en tidligere kæreste, der har mistet en datter. Ex-kæresten har nydt at passe babyen og er bestemt ikke ubetinget begejstret for, at Emma langt om længe er vågnet igen.

Emma er ansat i politiet, og da hendes gode ven og kollega besøger hende, beder hun ham undersøge, om hendes rideulykke eventuelt kan være arrangeret. Kollegaen finder et overraskende spor, der hvor Emma er faldet af, og Emma udsættes senere for mordforsøg. Pludselige mord i slutningen kommer bag på læseren, og de små fejl og mangler ved menneskene erstattes af kynisme og sindsyge.

Sarenbrant fremviser sine karakterer nuanceret og med stort fortælletalent, så vi forstår både den stressede søster, faren med den dårlige hofte, og babysitteren der bare så gerne vil være en god mor.

Sofie Sarenbrant

Oversat af Kamilla Jørgensen

343 sider

People’s Press

Udgivet: 2016

Birte Strandby