Filosof og jurist Martha C. Nussbaum har skrevet denne bog om The Capability Approach for at gøre begreberne tilgængelige for studerende og almindelige nysgerrige læsere uden filosofisk baggrund.

Nussbaum indleder med historien om indiske Vasanti der forlader sin voldelige mand og ender med at styre sit eget liv uden at lade sig belaste af eksisterende traditioner og normer. Vasanti er et mønstereksempel på, hvordan man udvikler sine kapabiliteter, og bliver også brugt som reference flere steder i bogen, der trods de gode hensigter om at gøre begreberne forståelige, er ret krævende læsning.

Kapabiliteter handler om menneskets muligheder. Hvad er den enkelte i stand til at gøre og være? Svaret på spørgsmålet er personens kapabiliteter. 

Der er ti kapabiliteter: liv, sundhed, kropslig integritet, sanser, følelser og fantasi, relationer, praktisk fornuft, andre arter, leg og kontrol over ens omgivelser. Det giver umiddelbart ikke meget mening uden nærmere forklaring, men eksempelvis liv betyder at være i stand til at leve et normalt livs længde uden at dø for tidligt. Sundhed dækker over at være i stand til at have et godt helbred og at få tilstrækkelig næring. Med kropslig integritet menes at være i stand til at gå frit omkring uden risiko for voldelige overfald – og andre arter betyder at være i stand til at kunne leve med omsorg for andre arter, dyr og planter. Det er de muligheder og handlinger der giver et værdigt liv. Umiddelbart indlysende, og en del af dem kender vi fra menneskerettighederne, men det er ikke uden komplikationer at indføre dem som grundlæggende i et land.

Hvordan vil man eksempelvis sørge for en dyrevelfærd, der er til at leve med? Skal der være totalforbud mod at slå dyr ihjel for at få føde, eller er det ok, hvis dyret har haft et anstændigt liv under gode betingelser? Og hvordan med forsøgsdyr? Kan man forsvare, at de dør, hvis de bliver brugt til at finde en kur mod en menneskelig lidelse? Ifølge Nussbaum bør massefødevareindustrien, fritidsjagt, lystfiskeri og praksissen med at teste på forsøgsdyr, når et ikke er nødvendigt, forkastes, og det har hun måske ret i?

I det hele taget er der mange diskussioner undervejs i arbejdet med kapabiliteterne, for masser af friheder medfører indskrænkninger af andres friheder som ved trafik: bilister opfatter ofte deres bilisme som en vigtig frihed, men samme frihed indskrænker andres adgang til frisk luft og til at bevæge sig rundt som bløde trafikanter uden risiko for at blive truet på helbredet. Lignende konflikter kan man møde ved andre kapabiliteter, og det står også klart, at vores måleudstyr er tilpasset gammeldags betragtninger.

For eksempel har vi altid anvendt bruttonationalprodukt, når vi har sammenlignet nationernes velfærd, men BNP er en dårlig målestok for kapabiliteter, da et lands ulighed ikke vil fremgå. En land kan sagtens have et højt BNP uden at have ytringsfrihed eller religionsfrihed. I stedet for BNP kan man anvende HDI – Human Developement-indeks, der også inddrager, sundhed, levealder og uddannelse og derfor giver et mere præcist billede af, hvordan et lands borgere behandles.

Nussbaum forklarer grundigt, men inddrager også en del teori såvel som egne tidligere værker og forklarer forskelle på egne og andre tænkeres opfattelse af kapabiliteter. At bruge kapabiliteter som målestok for verdens velfærd er oplagt, men det er ikke nogen helt let øvelse.

At skabe kapabiliteter

– hen mod et retfærdigt samfund

Martha C. Nussbaum

Forord af Uffe Juul Jensen

Oversat af Karen Dinesen

232 sider

Mindspace

Udgivet: februar 2021

Birte Strandby