”At elske Charlotte” er en hyggelig roman, på samme måde som Anders Bodelsen og Martha Christensen i spredte kapitler kan være vældigt hyggelige, og i modsætning til disse to er der her mulighed for ikke bare happy ending, men for den helt usædvanligt, overraskende, totale happy ending. Nærmest lidt naturstridigt for en roman, der ellers balancerer på socialrealismens overdrev.
Torben er arkitekt og underviser på arkitektskolen. En bekendt dør, det ligner et mord, og hans gode ven bliver anholdt. Torbens forældre er ulidelige og går ham på nerverne, og hans meget yngre kone har muligvis en affære.
Torben tager til Nice for at hjælpe nogle venner med overdragelsen af et maleri. Skønt vennerne egentligt sidder lidt hårdt i det, råder de over en lejlighed, der bugner af dyre kunstgenstande.
Der er mange utilfredsstillende løse ender og mange spørgsmål, men ingen umiddelbare veje frem. Sådan ser livet ud for Torben, men så møder han Charlotte, der ligesom han er i nærheden af pensionsalderen, og det er den helt store kærlighed.
Hovedpersonen er forholdsvis passiv, og venter bare som en bedre Tornerose på, at livet skal komme vandrende til ham med armene fulde af gaver. Og det gør det så. Alle skumle punkter – incl. dem fra barndommen – afklares, og der bliver sat lidt perspektiv på menneskelivet i slutningen af romanen.
Det er en god fortælling, mens man læser den, men der er ikke meget stof til eftertanke. Man kan føle sig lidt taknemmelig over, at forfatteren sådan vil dele væsentlige oplevelser med læseren, men mere næring er der ikke i projektet.
At elske Charlotte
Forfatter: Thorstein Thomsen
192 sider
Rosinante
Udgivet: 02.02.2009
Birte Strandby
