Året er 997. Vikingerne hærger de engelske kyster, og unge, iderige Edgar mister både sin elskede og sin far, da hans landsby bliver angrebet og farens bådværksted bliver brændt ned. Edgar, hans mor og brødre får tilbudt et stykke mager jord i landsbyen Dreng’s Ferry, og kan der se frem til slidsomt arbejde under en grisk herremand.
Tilværelsen ser bedre ud for Ragna. Hun er normanner, adelig og forelsket i en engelsk godsejer. Bortset fra en ualmindelig ubehagelig rejse til England, en grådig og manipulerende svigerfamilie og elendigt vejr ser hendes ægteskab ud til at begynde godt. Hendes svigermor og svoger, biskop Wynstan, forsøger at styre hende, men Ragna vokser med opgaven og har dertil veludviklet diplomatisk sans og respekt for lovens bogstav. Det samme kan man sige om munken Aldred, der har ambitioner for sin kirke, men som på grund af en anklage mod den lokale overmagt lander i Dreng’s Ferry.
Vi følger disse tre opvakte unge mennesker, Ragna, Edgar og munken Aldred, i deres bestræbelser på at gøre det rigtige, mens de modarbejdes ihærdigt at Ragnas snedige svoger, Wynstan, og hans medsammensvorne. Edgar er også lidt af en diplomat, og den lille bys fremskridt skyldes i stort omfang de projekter, han udtænker og gennemfører med økonomisk støtte fra Ragna og Aldred. Og tilbageskridtene finder sted, når Wynstan føler sig truet på sin magt og begår ulovligheder af selviske årsager.
Romanens første 150 sider foregår i roligt tempo, men herefter tager intrigerne fart, i flere omgange dyrker romanen nogle af krimiens bedre kvaliteter, og hen mod slutningen optrapper både de gode og de onde handling og strategi. Ragna og Edgar udvikler sig, og efterhånden får de også øje for hinanden, selvom Ragna er gift og adelig.
Vi får et portræt af det der skal blive til Kingsbridge i Jordens søjler, af magtfordeling, politik, slavehold og hvordan man rejser en hær mod den hærgende og provokerende Svend Tveskæg.
Sproget er nutidigt. Det er fint nok, det gør læsningen forståelig, men af og til spekulerer man på, om man virkeligt sagde ‘bolle’ og ‘knalde’, den er ‘flydt væk’ – eller:
… da han kiggede ned på Stiggys smadrede hoved, sagde han til sig selv: Jeg har lige gjort verden til et bedre sted.
Det er ret fantastisk, at Follett i den grad kan skabe en levende roman af den længde, der fastholder sin læser til sidste side, og efterlader en med en total overbevisning om, at netop Ragna, Edgar og Aldred har levet og handlet som beskrevet.
Aftentid og morgengry
Forhistorien til Jordens søjler
Ken Follett
Oversat af Alis Friis Caspersen
835 sider
Cicero
Udgivet: September 2020
Birte Strandby
