En kvinde bliver fundet midt på en mørk vej, hun er tydeligvis i chok. En forbipasserende samler hende op, og hun bliver indlagt på sygehuset.

Kvinden hedder Ann Roed. Hun er en velrenommeret arkitekt, og hun bor sammen med sin kæreste og sine to teenagedøtre. I flere dage er det umuligt at få noget sammenhængende ud af hende på grund af chokket, men det lykkes Morten Krag, politiassistent med terapeutisk baggrund, at komme i kontakt med hende, og det bliver ham der først hører historien om, at hun fandt et lig, en selvmorder, i det fritidshus hun havde lejet

Da politiet undersøger huset, er der intet lig og umiddelbart ingen spor efter et. Kort efter bliver en af Anns gamle undervisere, en professor i arkitektur, brutalt dræbt, og få dage efter følger det næste mord.

Morten forfølger sagen og finder grimme tegn på svindel, svigt og hævn – og tegn på, at morderen ikke er færdig.

Plottet er fint opbygget, der er flere overraskelser og en udmærket spændingsoptrapning sidst i krimien. Om hændelsesforløbet er helt sandsynligt må være læserens vurdering, især kan man undre sig over hvor heftige konkurrencemiljøet er i de kreative, akademiske kredse.

Morten Opdager er sympatisk og interessant med sin terapeutvinkel, der giver ham fordele i politiarbejdet. Som dansk politimand skal han naturligvis også have lidt vanskeligheder på hjemmefronten, og de består her helt banalt i, at han ikke har meget tid til sin kone og søn, hvilket plager ham, når han ikke lige løser kriminalgåder.

Ok men ikke fantastisk krimi; en ekstra korrekturlæsning havde ikke skadet.

Steen Harvig

A. R.

233 sider

Trykværket

Udgivet: 15.03.2018

Krimi

Birte Strandby