Mrs. Ramsay er hovedperson og den, hvis bevidsthed dominerer det første afsnit. Bevidstheden kører i to baner: Den ene, den praktiske mor og husmoders evige opmærksomhed på alles bedste, især ægtefællens og den yngste af de otte børn, James – og så den anden bane, det der hele tiden føles eller opfattes uden at gribe ind i de daglige gøremål, det der instinktivt går andre veje, forstår andre ting og andre sammenhænge end fornuftens. Ikke at de to baner er uforenelige, tværtimod er Mrs. Ramsay harmonien selv og familiens ankerdame i relief til ægtefællen, der kun er næværende en del af tiden.
Romanen er inddelt i Vinduet, der netop belyser romanens og især Mrs. Ramsays personligheder, Tiden går der kort beskriver 10 år, hvor familien mister nogle af sine medlemmer og så det sidste afsnit Fyret, hvor faren med sine to yngste langt om længe får foretaget sejlturen ud til fyrtårnet, som han lovede sønnen James 10 år tidligere. En udflugt der var væsentlig for de implicerede, men også blev oplevet intenst af familiens gode veninde, malerinden Lily Briscoe, der nu kan afslutte sit maleri.
Den beskedne fremdrift styres af karakterernes bevidstheder. Kun i det midterste afsnit optræder en alvidende, men udeltagende fortæller. Der er ikke meget handling i romanen, men den er mageløst godt skrevet og får i højere grad end anden litteratur gengivet opfattelser og bevidstheder. Oversættelsen er udmærket, men hvis man mangler en grund til at læse romaner på originalsproget, så er denne et vægtigt argument.
Hvem er bange for Virginia Woolf? Hun er stadig skræmmende – skræmmende god.
Forfatter: Virginia Woolf
Oversat af Merete Riis
Forord af Merete Pryds Helle
230 sider
Forlag: Rosinante
Udgivet: Juni 2009
