…jeg er da pisseligeglad med, hvem han skal redde i den lortekrig. Jeg vil have, at han skal redde mig og mor…

Skønt fortælleren er ung, kan man diskutere om Far, fare krigsmand er en bog for børn. Udover at Marcus skal undvære sin far, der er udstationeret i Afghanistan, så skal han også leve med mobning  i skolen. En særlig ondartet af slagsen hvor ungerne kalder Marcus’ far for morder og går til fysisk vold, hvis den verbale ikke sætter tydelige spor. Og de voksne er ikke til megen hjælp. Moren ser ingen af de problemer, Marcus tumler med, måske har hun ikke overskud til at se dem. Den eneste, der antyder en forståelse for Marcus er den mærkelige mand, Skifter, der lever ude i skoven. Skifter er selv hjemsendt fra Afghanistan.

Mobningen i skolen bliver mere og mere ond, og en dag da mor og Marcus i TV hører om en dræbt dansk soldat, hvis pårørende endnu ikke er underrettet, får Marcus nok, og så ved han, hvor far opbevarer sin pistol. Det er tæt på at gå galt, men det gode ved børnebøger er, at slutningerne ofte er til at leve videre med, og Marcus har trods alt en begavet far.

Det er en rørende bog om de børn der står tilbage, når fædrene drager i krig. De andre voksnes reaktioner overfor mobningen angiver mere pædagogisk inkompetence end man sædvanligvis hører er tilfældet på skolerne. Til gengæld får vi et godt billede af de mange komplekse følelser, Marcus og hans mor slås med.

I samme genre findes Jesper Nicolaj Christiansens Soldater græder ikke, mens Sanne Søndergaards Hell Man, Jens Blendstrups Bombaygryde og Lars Husums Jeg er en hærfortrinsvis angriber krigstraumatiseringen fra voksen synsvinkel.

Mette Emilieanna Bruun

108 sider

Høst & Søn

Udgivet: 19.08.2013

Målgruppe: + 12 år