Fortsættelsen til Kong Steve og hans selvlysende hip hop bibel. Steve er stadig den ondeste rapper i Salem, men det har klassekammeraterne ikke rigtigt opdaget på trods af hans og vennen Ramins vellykkede koncert i den første bog. Heldigvis er der vennerne, og så Vera som Steve drømmer om, når han sidder bag hende i klassen med udsigt til hendes nakke. Steve lægger adskillige snedige planer for at møde Vera bistået af Mona, der gerne hjælper med at arrangere møder, uden at det dog bringer Steve nærmere til Vera.
Med teenagerens kritiske blik får Steve sat sin mor og hendes miljøprojekt effektivt i relief. Steves mor er miljøforkæmper og forlanger, at hendes børn deltager i projektet med blandt andet affaldssortering, hvorimod Steve mener, at han med sine 14 år ikke kan have ødelagt så meget miljø endnu, hvorfor han vil stille sig tilfreds, hvis moren blot overlader ham en grøn planet.
Livet går lidt skævt, Ramin begynder at interessere sig for klassens værste bitch, Vera rykker stadigt længere uden for rækkevidde, og sommerferien bliver hos morfar indtil det pludselig går op for Steve, at det måske slet ikke skal være Vera og ham men en helt anden, og så bliver det alligevel sådan lidt The End-agtigt.
Steve er iderig ikke mindst i sine forsøg på at fortælle om sine følelser, som da han maler grafitti på hele endevæggen i kantinen, et kunstværk der på ingen måde værdsættes af omgivelserne. Sprog, tankegang og betragtningerne om lærerne og moren tegner et underholdende portræt af en 14-årig med god selvfølelse og stort udsyn.
Thomas Fröhling
Kong Steve og de hjemløse hjerters blues
Oversat af Erik Barfoed
168 sider
Høst & Søn
Udgivet: 11.02.2011
Birte Strandby
