Som i romanerne Før det sidste og i Vildnisset, der begge er ukommet i april, er der her igen noget om forældresvigt, fædre og sønner.

Martins mor dør, hun har været syg, men det var indtrykket, at det drejede sig om en influenza, og dødsfaldet er et chok for såvel faren som de to brødre, Martin der snart skal konfirmeres og storebroren Jens – og for alle andre i Sønder Omme, hvor alle åbenbart kender alle.

Der er masser af hjælpende hænder til at støtte den pludseligt splittede familie, men Martin synes ikke at have støtte behov, han opfører sig voksent og ansvarligt, mens sorgen over morens død tilsyneladende nedtones væsentligt i forhold til hans voksende interesse for sex.

I modsætning til månedens andre romaner om forældresvigt siger faren her direkte til sine to sønner, at det der med opdragelse var morens område, så nu håber han, at de kan finde ud af opføre sig voksent – alle tre. Det får storebroren til at fare i flint, mens Martin først og fremmest registrerer uden at reagere. Synsvinklen er hans, og fra morens død frem til konfirmationen skildres hvordan hans syn på omgivelserne er under forandring – fra den barnlige observatør til betragtninger, der er langt mere nuancerede. Bogens periodiske tilbageblik til dengang de var en hel familie, antyder et forsinket Ødipus-kompleks og viser måske, at han gerne ville have været barn lidt endnu.

Overgangen fra barn til pubertet er afbilledet med stor indføling og generelt fungerer romanen godt, selvom der af og til er uoverensstemmelse mellem barnlig observation og et periodisk modent sprog.

Kapgang

Forfatter: Morten Kirkskov
280 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 16.04.2010

Birte Strandby