Fjerde roman fra den islandske forfatter, der blandt andet er kendt for Karitas – kaos på lærred.
Psykiateren Gunnur vågner en morgen og opdager, at hun har haft indbrud i huset. Computer, mobil, smykker er forsvundet og tanken om, at tyvene har listet rundt ved hendes seng er værre end selve tyveriet. Da hun følger politiet ud, kommer hendes indretningsarkitekt med sin 14-årige datter og forlanger, at Gunnur tager sig af teenageren i weekenden. Det kommer meget på tværs, men Gunnur ender med at tage pigen med i sommerhus. Hun lærer hende at spille hjørneskak, forarges stilfærdigt over pigens passivitet og dårlige bordmanerer, og fortæller i øvrigt om sit liv og sin barndom, der også står klarere – og mere uretfærdig – for hende selv under fremstillingen. Pigen virker kun nogenlunde interesseret, men de to opnår tilsyneladende en form for kontakt – i hvert fald indtil teenageren forsøger at myrde Gunnur, hvis det altså er det, hun gør.
Romanen slutter med, at de to modsætninger finder en fælles udtryksform.
Den fjortenårige sætter den voksnes liv og holdninger i relief, og Gunnur er ikke begejstret for alt, hvad hun ser. Proces og handling formidles levende, empatisk og leverer et underholdende indblik i islandsk mentalitet;
Nationalt set er det islandske folk inkompetent, når det gælder opdragelse, man har hidtil set på opdragelse på samme måde som høhøst eller fiskeri…
..og i islandske enkeltpersoner som pensionatsværtinden, der ikke vil have, at de kvindelige beboere har mænd på værelset. Hvilket hun i påkommende tilfælde effektivt understreger ved at jage manden væk og sætte ild til pigens sengetøj.
Kristín Marja Baldursdóttir
Oversat af Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir
176 sider
Gyldendal
Udgivet: 22.10.2010
Birte Strandby
Trackbacks/Pingbacks