Alle forældre vil gøre alt for deres børn, men det skal de ikke. Det er netop dét, som de skal holde op med.

Protest mod speltmødre med diktatorisk omsorgsgen, medløbende fædre, opdragelse uden udfordringer, test og prøver. Thomas Skovbo har øje for, hvor det kan gå galt, og skal man tage eksemplerne til troende, så er det jo græsseligt, hvis en mor kører sin søn rundt, når han skal finde Pokemons, eller en forælder til en universitetsstuderende blander sig i karaktergivningen. Det er kort sagt curlingforældrene der står til afklapsning.

Mødre

Essensen, en af dem, er at curlingforældre forhindrer børnene i at udvikle sig. Det er fint, at man vil beskytte sit afkom, en væsentlig del af forældreopgaven, men hvis man fjerner alle udfordringer, så får man måske netop et barn der skal have mor med til jobsamtalen, eller et barn der giver op ved første møde med det virkelige liv.

Skovbo udtaler sig på baggrund af en fortid som curlingforælder i en stor sammenbragt familie, og hans protest og vrede går især ud over mødrene: Mødre uden grænser og forsvarere for pølsehornstyranniet. Der er her nogle uhyggeligt eksempler, blandt andet nævner Skovbo, at de aktive mødre står for op til 20 forældrearrangementer på et år. For en familie med flere børn kan det jo blive ganske uoverskueligt, og som det påpeges, så er der indtil videre ingen empirisk undersøgelse der beviser, at forældrearrangementer er gode for børns trivsel. Måske handler det mere om at omtale sine medmennesker – lærere og andre forældre – med respekt, og fra tid til anden sørge for at eget afkom også laver legeaftaler med de mindre populære børn i klassen.

Fædre

Men det er ikke kun mødrene der står for skud. Skovbo er også seriøst efter fædrene – benævnt metroseksuelle ammefædre, kønsløse halvmænd i sutsko med nosserne i mødrenes håndtasker – og spørger om det mandens pligt at hjælpe barnet ud af morens beskyttelseszone. Protesten mod tidens faderrolle deler Skovbo med Jesper Juul, hvis nyeste bog Førerulve anmeldes på bogvægten.dk.

Så mødrene skal lære at slappe af, fædrene skal gemme ja-hatten væk, og ungerne skal udfordres, så de kan udvikle sig. Fra egen kampscene fortæller Skovbo, at han og familien står tidligt op, fordi Vilma på halvandet år insisterer på at gøre alting selv. Det tager tid, men hun lærer at knappe sine knapper og spise sin mad selv. Skovbo kalder øvelsen for Passende modstand på daglig basis, og den kan bruges til alle aldersgrupper.

I den forbindelse angribes også forældres tendens til at køre i bil med børn der ville have bedre af at lære at færdes i trafikken og selv finde rundt i lokalområdet.

Test og prøver

Et andet emne Skovbo sætter til debat er test og prøver i grundskolen:

Når vi sammenligner testresultater (PISA) på tværs af landegrænser, kulturer, menneskesyn, skoletraditioner og måder at leve på, så sammenligner vi æbler og pærer.

Som verden udvikler sig nu, kan vi ikke vide, hvad der bliver behov for i fremtiden, og Skovbo er jo langt fra alene om den holdning:

Det, som eleverne kommer op i, er desværre ikke det, som de kommer ud i.

Skovbo forsvarer også retten til at lave fejl, diskuterer det gruppepres der ligger i de sociale medier og ømmer sig over at se teenagere bruge krop og sjæl på hjernedøde tv-serier. Her er virkelig brok for alle pengene, iblandet en pæn portion initiativer til forbedring af tingene, de fleste afprøvet på egen krop.

Thomas Skovbo

Giv dine børn noget at vokse af

130 sider

Til tiden

Gyldendal

Udgivet: 24.03.2017

Birte Strandby