Boris Cyrulnik er fransk psykiater. Han har – i lighed med mange andre – skrevet en bog om at være jøde under 2. Verdenskrig. Begge hans forældre blev dræbt under krigen, og han måtte som seksårig flygte fra nazisterne. Udsigten fra det seksårige univers handler ikke så meget om flugt som om enkeltobservationer: Der var en tysker, der hjalp ham, uniformerne så sjove ud, og så var der den søde lyshårede sygeplejerske, der hentede mælk til ham.

Cyrulnik beskæftiger sig især med psykisk modstandskraft, resiliens, og han bruger teorierne på sin egen historie.  Når hans brutale barndom var farlig for den psykiske udvikling, skyldtes det ikke oplevelsen alene, den kom i brudstykker og langt fra alle delene var traumatiske. Derimod har omgivelsernes grumme generalisering og overblik bidraget til at gøre oplevelsen traumatisk.

Forfatteren har efterfølgende selv kunnet afsløre, hvordan han som barn i selvforsvar har skabt sin egen fortælling. Der er mange steder i fortællingen, hvor hovedpersonen har lavet sin egen version af sandheden. For eksempel viser det sig, at den søde lyshårede sygeplejerske i virkeligheden havde ravnsort hår. Oplevelsen fra krigen kombineres med forfatterens erfaringer med fortælling og hukommelse. Hvad huskes, og hvordan skaber man sin egen fortælling? Hvad skal omgivelserne gøre? Det kan skabe utryghed, hvis man ikke tillades at fortælle sine historier. På den anden side kan andres historier skabe en ramme for den fortælling, man selv skal have på plads. Et eksempel er 11. september, hvor de overlevende har koblet kropshukommelsen til den kollektive hukommelse og på den måde skabt en samlet fremstilling af tragedien, der kan hjælpe dem til at få hold på den indre verden

Det understreges flere gange, at mennesker der kan håndtere det verbale værktøj og har en tryg tilknytning, løber mindre risiko for posttraumatisk stress symptom. I den forbindelse berøres også falske minder, og hvordan følelsesmæssig sårbarhed forårsaget af eksempelvis tidlige tab kan udløse hypertilknytning. Hvilket måske også forklarer, hvorfor voldelige parforhold kan vare i årevis.

Også den kollektive hukommelse er behandlet, såsom hvordan Chaplins ’Diktatoren’ og Anne Franks dagbog indoptages i den fælles erindring og gør det nemmere for nogle at forholde sig til holocaust.

Den lille drengs flugt er udgangspunktet for romanen, men indholdet handler så meget mere om psykisk modstandskraft og tolkning af, hvorfor der blev husket som der gjorde.

Boris Cyrulnik

Oversat af: Ulla Gjedde Palmgren

240 sider

gads forlag

Udgivet: 12.09.2013