Roman af den prisbelønnede tyske forfatter Ernst Augustin – omskrivning af en roman, han skrev i 1963.
Det er en moderne udgave af den bibelske fortælling om den fortabte søn. Han hedder her Eddy men overtager Davids identitet, mimik og accent med henblik på at præsentere sig for Davids far som den længst forsvundne søn. Det ser ud til at virke, og Eddy glæder sig allerede til arven, men der venter både Eddy og læseren en overraskelse.
Eddy er skuespiller og bruger lang tid på at indstudere sin rolle. Han tager af sted og kommer til hovedscenen/hotellet, men hver gang man forventer en afklaring, begynder historien forfra i en ny version.
Det bliver til en besynderlig inddragen af læseren, og man bliver snydt gang på gang. Desværre bliver det lidt ved den gode idé. Man kan ikke læse bogen uden at forsøge at fortolke den, og det er svært at fastholde interessen på trods af humoristiske scener – som da Eddy giver sine sidste penge til en tigger kun for at fastslå, at han selv har brug for dem. Hvorfor han så forsøger at få tiggeren til at give dem tilbage. Eller hans meget lidt smigrende beskrivelse af hustruen:
Dumm wie diese kleinen Puten nun einmal sind.
Møderne med medmenneskerne er oplivende momenter, men meget fortaber sig i beskrivelser, som man ikke rigtigt ved, om man kan bruge til noget. Med lidt held kan man genkende både noget Kafka og lidt Thomas Mann i romanen. Men som stileksperiment kræver den i høj grad begejstring for tolkning. Her er ingen gratis underholdning.
Badehaus Zwei
Ernst Augustin
324 sider
Deutscher Taschenbuch Verlag
Udgivet: 2010
Birte Strandby