Biografi om Erik Eriksen, der var statsminister i Danmark 1950 – 1953 og formand for Venstre indtil 1968.
Knud Bjørn Eriksen, Erik Eriksens søn, beretter om de politiske bølger i tiden, især med vægt på grundlovsændringen den 5. juni 1953, hvor danskerne med et spinkelt flertal sagde ja til etkammersystemet, til kvindelig arvefølge, til 23 års valgret, og til Grønlands optagelse som ligeberettiget del af det danske samfund. Erik Eriksen er også manden, der foreslog momsen i 1966. Desuden kan man måske huske ham fra Bo Bojesens flerårige, underholdende fortolkning af dansk politik med Venstre-vikingerne ved roret og Erik fra Ringe i spidsen.
Teksten omhandler hovedsageligt de politiske vinde: Politik er at udnytte blæsevejret uden at blive slave af vindretningen. Om personen bag navnet står der blandt andet, at hans politiske læretid fandt sted ved Klaus Berntsens talerstol, at han selv skrev sine taler, og at han i øvrigt havde et mindreværdskompleks, fordi han efter eget udsagn var en bondedreng uden uddannelse. Da han blev statsminister, underviste hans kone ham i engelsk.
Der er korte glimt af finansminister Thorkild Kristensen, også kaldet Thorkild Livrem, af Helga Pedersen, Danmarks første kvindelige justitsminister, og af flere Venstre-vikinger såvel som andre af tidens navnkundige politikere.
Regeringstiden er bogens tyngdepunkt især arbejdet med grundlovsændringen og de evige kampe om samarbejdet med de Konservative. Desuden fortæller forfatteren om faren, der ikke troede på, at demokrati kunne eksistere uden et kristent grundlag og ingen forståelse havde for, at børnene læste tegneserier.
Der er megen god information om folkestyret i tiden for den kolde krig og behageligt få personlige detaljer. Enkelte steder leveres stoffet fragmentarisk, og andre steder kan man nyde den anekdotiske tilgang til de historiske begivenheder.
Knud Bjørn Eriksen
295 sider
mellemgaard
Udgivet: 22.09.2013
