Every facism bears witness to a failed revolution

Med udgangspunkt i situationen i Grækenland, Slovenien og Kroatien langer Slavoj Žižek og Srecko Horvat ud efter EU og den vestlige verdens skæve, neoliberalistiske kurs.

Igen bliver filmen – kassesuccessen fra 1965 – Sound of Music den kedelige illustration af nogle af menneskets mere rådne tilbøjeligheder. Det anbefales, at man sørger for at lade sine børn se filmen, før de bliver gamle nok til at læse Žižek. For bagefter er der en risiko for, at de aldrig vil kunne nyde filmen.

Žižek har som sædvanligt en omfattende brug af referencer, Sloterdijk, Adorno, Zweig, og han bruger Sound of Music til at eksemplificere den sorte side af pater familias ved at sammenligne den nyligt pædofilidømte Josef Fritzl med kaptajn von Trapp, og pædofili i den katolske kirke med den – ellers tidligere – så smukke sang Climb Every Mountain – som priorinden synger for den unge, fromme Maria. I Žižeks korte version: Drop forholdet til Gud og kast dig over dine mere jordiske tilbøjeligheder. Så meget for katolicismen, der ifølge en klerikal talsmand betragter pædofili som mindre fejltrin i en større sammenhæng.

Ellers deler Žižek som vanligt øretæver ud til neoliberalismen, til højrefløjen der negligerer problemerne, og til den venstrefløj der aldrig har forstået at tage udfordringen op. Horvat mener omtrent det samme, men bringer også andre synspunkter på bane. Fælles sørger de på skift for en solid kritik af verdens tilstand, økonomi, samarbejde. I lighed med Žižek bruger Horvat film i sine udlægninger, således anvender han Jean-Luc Godards film Socialism og luksuslinerenCosta Concordias forlis til at symbolisere Europas kurs; og kaptajnen der forlod skibet før passagererne sammenlignes med de europæiske banker. Ydermere bruger Horvat et citat fra 1927 af Joseph Goebbels til at illustrere Europa i dag og fremdrager også den komiske science fiction Iron Sky om nazister der er flygtet til månen. De vender tilbage til jorden for at tjekke forholdene og støder på en præsidentkandidat der minder om Sarah Palin. Horvats samlede budskab er en advarsel mod de højreekstremister, der fylder stadigt mere i det europæiske landskab.

Også EU-konstruktionen kritiseres, og Horvat punkterer tre verserende balkanske myter: Ved optagelse i EU, vil man opleve mindre korruption, mere fremgang, mere stabilitet. Det tilbageviser Horvat, og han hævder, at der ikke er fred i Europa men i stedet en stadig økonomisk krigsførelse. Her henviser Horvat til Tysklands indkøb af ubåde og Grækenlands fallit. Flere af kapitlerne handler om Grækenland, som begge forfattere frikender for de historier EU og især Tyskland har digtet om landet: 1) Grækerne er uansvarlige og dovne og må bringes under kontrol, 2) den græske version: Vores suverænitet er truet af det neoliberale teknokrati skabt i Bruxelles, 3) Grækerne er humanitære ofre og har brug for nødhjælp. Ifølge Horvat er alle tre historier forkerte: Grækerne er i krig med den europæiske økonomiske struktur og har brug for solidaritet i kampen – for det er også vores kamp.

I flere omgange påpeges den vestlige verdens hykleri. Således falder Obamas indsættelsetale i 2013 sammen med amerikanske droneangreb i Pakistan og Yemen. En lang liste over landsbyer der blev ramt ledsaget af antallet af dræbte børn sætter præsidentens smukke ord i grimt relief: …  peace in our time requires the constant advance of those principles that our creed describes: tolerance and opportunity; human dignity and justice.

Samlet er der mange gedigne advarsler mod at fortsætte den planlagte kurs. En særlig interesse får det græske parti SYRIZA, der har oplevet en voldsom fremgang og som lige nu udgør det eneste mulige alternativ til højrepopulismen og EU-styringen. Bogens sidste del er to interviews med SYRIZAs leder Alexis Tsipras, der har alternative forslag til fremtidsbrug.

Slavoj Žižek/Srecko Horvat

Forord af Alexis Tsipras

199 sider

Istrobooks

Udgivet: 2013