Vandpyt er en lille dreng. Når han bliver ulykkelig græder han larmende og sprøjtende, så der er fare for oversvømmelse. Storesøster Stille siger ikke noget, men hun tager sig kærligt af Vandpyt og trøster ham, inden hans mange tårer forårsager nogens druknedød. En dag er hun væk, og Vandpyt falder ned fra et træ og slår sig. Han græder og græder. Først da han er tæt på selv at drukne, dukker Stille op og trøster ham. Sidenhen forsvinder Vandpyt og Stille.

Når nogen efterfølgende råbte ’Stille’, så kom de andre i tanker om hvordan Stille havde trøstet sin bror, og så trøstede de dem, der græd og krammede dem, der råbte.

Spændende collager og store farverige illustrationer udtrykker med enkle midler et bredt følelsesregister.

God bog til små børn med mulighed for at forholde sig både til det at være ulykkelig, som når man falder og slår sig, og til det at trøste – fortalt i kraftige bevægelser og med kraftige tegninger. Der er også humor, der kan tiltale både børn og oplæser, som når Stille kysser Vandpyts våde, våde kinder: Måske tænkte hun, at de smagte lidt som chips.

Man kan godt føle trang til at forsøge at tolke historien, men man kan også lade være og glæde sig over en fortælling, der vedbliver at være en smule mystisk, men som små børn kan tage til sig, uden at man behøver at sikre sig, at de har fanget moralen. Umiddelbart er der kun de to stilfærdige budskaber, at trøst er godt, og at stille sommetider kan være meget fornuftigt.

Malene Fenger-Grøndahl & Maj Olika

28 sider

CDR-Forlag

Udgivet: 10.03.2014

Børnebog