…med undertitlen: Ulykkeshistorier for børn, og det er ikke overdrevet. Det er en række barndomsminder, hvor man omhyggeligt har fjernet de hyggelige og ladet de uhyggelige stå tilbage og tegnet en barndom på kanten af livsfare – med to små undtagelser ud af de i alt tyve fortællinger, nemlig cirkusforestillingen med den døde krage, og bedstefarens ’vand i stuen’, der trods alt rummer både hygge og humor.
Ellers handler det om ulykker, som da drengen falder i et hestehul og er lige ved at drukne, da hans storebror i arrigskab jager høtyven gennem hans fod, da kvien får savet et horn forkert af, så blodet sprøjter over på bedstefaren, da drengene flyder til havs i jollen, da drengen får stød og er lige ved at dø af det, og da han falder i stalden og to kvier tramper på ham, så hans skulderblad knuses. Det er voldsomme fortællinger skrevet efter devisen: Der var så farligt ude på landet…
Samlet set er der også et godt billede af livet på landet, som det så ud tidligere, og der er en del tryghed i den barndom. Momentvis røbes både kærlighed til familien og omsorg for de nærmeste samt sammenhold i det lille samfund. Ikke nogen dårlig barndom, men en af dem, hvor et Falckabonnement og fri adgang til nærmeste skadestue var livsbetingelser.
Illustrationerne er flotte, kraftige, skræmmende og bedre af dyr end af mennesker, måske fordi drengen enten er såret eller i livsfare, der hvor han er den illustrerede, mens hønen kan nøjes med at være farverig og dekorativ.
Fascinerende, ubehagelig og uharmonisk.
Vand, blod, tis og maskiner
Forfatter: Hans Otto Jørgensen
Illustreret af Maria Wandel
46 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 28.01.2010
Birte Strandby
